Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Klimateamet

Furesø Kommune



Kom og vær med til at løfte klimaindsatsen i Furesø
Furesø Kommune søger en engageret studentermedhjælper med interesse for klima, grøn omstilling og borgerinddragelse til arbejdet med opdatering af kommunens klimastrategi og konkrete klimaindsatser.

Om stillingen
Du bliver en del af kommunens klimateam og kommer til at arbejde med både strategisk udvikling og konkrete projekter inden for klimaområdet. Stillingen vil særligt have fokus på arbejdet med revisionen af kommunens klimaplan frem mod 2027, men du vil også bidrage til indsatser rettet mod blandt andet borgere, erhvervsliv og kommunens egne fagområder.

Du får mulighed for at arbejde tæt på både administration, politik og lokale aktører og bliver en del af et lille team med stor kontaktflade på tværs af kommunen.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Bidrag til udvikling og opdatering af klimahandlinger
  • Understøttelse af borgerinddragelse og dialog med lokale aktører
  • Politisk betjening og udarbejdelse af notater samt oplæg
  • Kommunikationsopgaver og formidling
  • Dataindsamling, analyse og monitorering
  • Procesplanlægning og koordinering af møder
  • Praktisk understøttelse af klimaindsatser og projekter

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med en relevant videregående uddannelse – fx inden for klima, bæredygtighed, samfundsvidenskab, offentlig forvaltning eller lignende
  • har interesse for klima, bæredygtighed og grøn omstilling
  • kan formidle fagligt stof klart og forståeligt
  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • har gode samarbejdsevner og trives i en varieret hverdag
  • har lyst til både analytiske og praktiske opgaver
  • kan arbejde ca. 10-15 timer om ugen med fleksibilitet i eksamensperioder

Erfaring med fx projektplanlægning, facilitering, analyse eller kommunikation er en fordel, men ikke et krav.

Om os
Klimateamet er en del af afdelingen Klima og Mobilitet i Center for By og Miljø. Vi arbejder med både strategisk klimaplanlægning og konkrete indsatser inden for blandt andet energi, mobilitet, klimatilpasning, borgerinddragelse og grøn omstilling.

Vi er et lille team, der arbejder tæt sammen og har en bred samarbejdsflade på tværs af kommunen. Derfor lægger vi vægt på humor, en uformel tone og en god arbejdsstemning. Samtidig får du faglig sparring, ansvar og mulighed for at præge dine egne opgaver.

Praktisk information
Stillingen er på ca. 10-15 timer om ugen, og ønskes besat fra 1. september 2026 til årets udgang men med god mulighed for forlængelse.

Ansøgningsfristen er d. 9. august 2026, og samtaler forventes afholdt i løbet af uge 34.

Din ansøgning må fylde én side, og dit CV ligeledes én side. Vedhæft gerne relevante bilag.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte:

Mathias Dyreborg Zachau, klimamedarbejder / tlf. 40 28 71 41 / [email protected]

Emilie Greve Pobiega, klimamedarbejder / tlf. 40 28 64 40 / [email protected]

Praktisk
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Afdeling: Klima og Mobilitet

Ansøgningsfrist: 09 August 2026

Placering: Stiager 2, 3500, Værløse

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Furesø Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Furesø Kommune

Hovedkontor: Stiager 2, 3500 Værløse

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3065585//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT