Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Instruktor-stillinger i Basiskursus 2: Samfundsvidenskabeligt grundkursus i sociologi

Roskilde Universitet



Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet, opslår hermed flere stillinger som instruktor på den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse med undervisning på holdopfølgning til kurset ”Basiskursus 2: Samfundsvidenskabeligt grundkursus i sociologi” på første semester. Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2026.

Undervisningen foregår i efteråret over 10 undervisningsgange med 10 tilhørende holdopfølgninger i perioden fra september til november. Ansættelsen vedrører holdopfølgningerne og omfatter både konfrontationstimer og forberedelsestid, herunder tilstedeværelse til forelæsninger.

Grundkurset i sociologi har til formål at gøre de studerende i stand til at bruge centrale sociologiske begreber til at analysere og diskutere samfundsmæssige problemstillinger. Kurset tager udgangspunkt i den klassiske sociologi og bevæger sig gennem grundlæggende temaer som social organisation, individualisering og fællesskab, magt og dominans, køn, klasse, racialisering og identitet. Et gennemgående spørgsmål angår indkredsningen af det moderne, det senmoderne eller det postmoderne samfund og dets udfordringer. Kurset vil præsentere og sammenholde diverse forsøg på at identificere grundlæggende dynamikker i økonomiske, kulturelle, politiske og sociale moderniseringsprocesser. Empiriske eksempler vil blive inddraget for at formidle teoriens vigtighed for forståelsen af nutidige samfundsudfordringer, lokalt og globalt.

Efter hver forelæsning vil der være en holdopfølgning med en holdunderviser og en instruktor. På holdopfølgningen arbejder de studerende i grupper. Her anvender vi en såkaldt ”logbog” metode, hvor de studerende i grupper samler noter og besvarelser til dagens tre spørgsmål. Spørgsmålene er stillet af forelæserne og dermed forberedt på forhånd. Arbejdet med spørgsmålene på holdopfølgningen danner grundlag for de studerendes individuel skriftlig portfolio-eksamen.

Opgaven for instruktoren er, sammen med holdunderviser, at understøtte de studerende i arbejdet med spørgsmålene. Vi forventer derfor, at instruktoren:

  • er fortrolig med klassiske og nyere sociologiske begreber
  • arbejder sammen med holdunderviseren og deltager aktivt at understøtte de studerendes gruppearbejde

Kvalifikationer
Ansøgeren skal have interesse for og viden om sociologisk teori og anvendelse deraf. Derudover forventes det, at instruktoren kan kommunikere fagligt stof på en pædagogisk og engageret måde.

Ansættelsesvilkår
Din ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv. indgået mellem Finansministeriet og Studenteransattes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende samt tilhørende lokalaftaler.

Yderligere information
For yderligere information om stillingen kontakt venligst kursusansvarlig Asta Breinholt, [email protected]. Vi forventer at afholde samtaler i uge 28.

Jf. direktivet om løngennemsigtighed fremgår lønintervallerne for de forskellige jobkategorier på Roskilde Universitet her.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 3. juli 2026.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Ansættelsesprocessen på Roskilde Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Ansøgningsfrist: d. 3. juli 2026

Lokation: Roskilde Universitet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Universitet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Universitet

Hovedkontor: Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Himmelev

Roskilde Universitet er sat i verden for at udfordre de akademiske traditioner og eksperimentere med nye måder at skabe og tilegne sig viden på. Vi dyrker den projekt- og problemorienterede tilgang til vidensudvikling, fordi man opnår de mest relevante resultater ved at løse virkelige problemer i fællesskab med andre. Vi dyrker tværfagligheden, fordi ingen væsentlige problemer kan løses ud fra ét fagligt synspunkt. Og vi dyrker åbenheden, fordi vi tror på, at inddragelse og videndeling er en forudsætning for den frie tanke, demokrati, tolerance og vækst.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3066060//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT