Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være med til at skabe en nikotinfri fremtid for børn og unge?

Tårnby Kommune



Barselsvikariat på 18 timer om ugen
Brænder du for at arbejde med unge og forebyggelse? Er du god til at skabe relationer og motivere mennesker til forandring? Så er det måske dig, vi søger.

Du bliver en del af "Giv afhængigheden et spark" – et tværkommunalt udviklingsprojekt, hvor kommunerne på Sydamager og Vestegnen samarbejder om at udvikle nye metoder til at rekruttere børn og unge til nikotinstop. Mange unge er i dag afhængige af nikotin gennem snus, nikotinposer og e-cigaretter, men de fleste stoptilbud er udviklet til voksne. Derfor arbejder vi med nye, let tilgængelige tilbud tæt på de unge – i samarbejde med ungdomsuddannelser og andre lokale aktører.

Om stillingen
Stillingen er forankret i Team Forebyggelse og Rehabilitering i SundhedsCenter Tårnby. Her bliver du en del af et engageret team, der arbejder med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • afholde nikotinevents og oplæg på ungdomsuddannelser
  • rekruttere og motivere unge til nikotinstop
  • gennemføre individuelle og gruppebaserede nikotinstopforløb
  • udvikle og afprøve nye metoder sammen med kolleger i det tværkommunale projekt.

Hvorfor arbejde hos os?
Hos os får du stor frihed til at tilrettelægge dit arbejde og mulighed for at præge en indsats, der er i rivende udvikling. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med høj grad af sparring, en uformel omgangstone og et tæt samarbejde med kolleger i både Tårnby og de øvrige projektkommuner.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores sundhedskonsulent på nikotinområdet og ledelsen om at udvikle indsatser, der gør en reel forskel for børn og unges sundhed.

Om dig
I din ansøgning vil vi gerne kunne læse konkrete eksempler på:

  • Du har en relevant sundhedsfaglig baggrund og gerne med erfaring med tobaks- og nikotinafvænning
  • Du har lyst til at arbejde med unge og trives i en udadvendt og opsøgende rolle, hvor du tager initiativ og arbejder selvstændigt for at nå vores målgrupper.
  • Du har stærke sundhedspædagogiske og kommunikative evner, og kan skabe relationer og vejlede både grupper og enkeltpersoner.
  • Du er vant til at holde oplæg og events for mange mennesker
  • Du er struktureret, selvstændig og kan håndtere mange opgaver på én gang.
  • Det er en fordel hvis du har gennemført Kræftens Bekæmpelses uddannelse i rygestop og har erfaring som stopinstruktør.

Praktiske oplysninger
Stillingen er tidsbegrænset på 18 timer pr. uge og ønskes besat pr. 1. september 2026. Ansættelsen løber frem til d. 31. marts 2027. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne, men kan variere i forhold til behovet hos målgruppen.

Kan du se dig selv som en del af teamet og har de kompetencer, der skal til for at løfte ovennævnte opgaver, håber vi at høre fra dig.

Ønsker du yderligere oplysninger omkring stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til sundheds- og udviklingskonsulent Line Fjord Nielsen på telefon 21 19 08 71 eller leder Dorthe Tousgaard på 24 45 94 72.

Ansøgningsfristen er 5. august 2026, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag d. 10. august.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Ansøgningsfrist:
5. august 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tårnby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tårnby Kommune

Hovedkontor: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

Tårnby Kommune ligger på Amager syd for København og omfatter blandt andet Kastrup med nærhed til både Øresund, hovedstaden og Københavns Lufthavn. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at levere velfærd, service og udvikling til borgere og virksomheder og lægger vægt på faglighed, samarbejde og nærhed i opgaveløsningen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3067916//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT