Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Struktureret og analytisk studentermedhjælper til modernisering af personbeskatningen

Skattestyrelsen



Vil du være med til at udvikle fremtidens it-understøttelse af personbeskatningen – og gøre det nemmere at være skatteborger i Danmark?

Vi søger en studentermedhjælper til vores sekretariat i Moderniseringsteamet, hvor du får indblik i arbejdet med store udviklingsprojekter i Skattestyrelsen.

Dine opgaver
Som studentermedhjælper hos os, bliver du bliver en del af et lille team på fire kollegaer, som arbejder med en bred vifte af sekretariatsopgaver. Du vil få en varieret hverdag med både koordinerende, administrative og analytiske opgaver.

Dine opgaver kan blandt andet være at:

  • udarbejde løbende statusoversigter og tidsplaner
  • koordinere med projektledere og samarbejdspartnere
  • kalenderstyring, herunder forberede møder, dagsordener og præsentationer
  • planlægge faglige og sociale aktiviteter, som fx ”Kontorets dag”
  • vedligeholde SharePoint og løse administrative opgaver.

Om dig
Du er i slutningen af din bachelor eller i gang med en kandidatuddannelse – måske inden for samfundsvidenskab, humaniora eller et helt tredje område.

Vi forestiller os, at du:

  • arbejder struktureret og bevarer overblikket
  • skriver klart og præcist
  • trives med både store og små opgaver
  • har blik for detaljer og kvalitet
  • er fortrolig med Microsoft 365 – særligt PowerPoint er en fordel

Du behøver ikke at kende skatteområdet eller it-arkitektur på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære. Du tilgår dine opgaver og kolleger med nysgerrighed, en god portion humor og ønsket om at være en del af et fællesskab.

Om os
Vi er en del af Modernisering i Skattestyrelsens fagområde Person og arbejder med at forberede fremtidens it-løsninger til personbeskatningen.

Personbeskatningen er karakteriseret ved et komplekst it-landskab med mange ældre legacysystemer, der kommer med teknisk gæld og bl.a. medfører en omkostningstung og langsom lovimplementering og forretningsprocesser, der ikke er optimalt it-understøttede.

Moderniseringskontoret har til opgave at forberede en kommende modernisering af it-understøttelsen. Dette sker bl.a. ved at udarbejde en samlet moderniseringsplan for personbeskatningen og en række tilhørende analyser. Alt sammen inden for rammerne af Skatteforvaltningens moderniseringsstrategi.

Hos os møder du kolleger med forskellige faglige baggrunde. Vi har en uformel omgangstone og et stærkt fagligt fællesskab. Du bliver en del af sekretariatsteamet, som består af fire engagerede kolleger. Sekretariatet er en del af et moderniseringskontor med i alt 20 medarbejdere.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og foreløbige eksamensresultater bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den søndag den 9. august. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive en SMS til souschef Helle Bruhn på telefon 72370770, så vil Helle ringe dig op – obs. der afholdes ferie i uge 29 og 30.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34 og 35.

Stillingen er gennemsnitlig på 15 timer om ugen. Arbejdstiden er fleksibel og tilpasses undervisning, projekter og eksamensperioder. Vi stiller krav om studieaktivitet under ansættelsen som studentermedhjælper.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.

Tiltrædelse pr. 15. september eller efter aftale.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Ansøgningsfrist: d. 9. august 2026

Lokation: Hannemanns Allé 25, 2300 København S

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skattestyrelsen

Hovedkontor: Østbanegade 123, 2100 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3067936//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT