HR Student Assistant til Talent Pipeline
Everllence
Er du struktureret, detaljeorienteret og motiveret? Trives du med at arbejde med nye idéer og projekter, samtidig med at du nyder systematisk at håndtere daglige opgaver? Bliv en del af vores team som vores nye HR Student Assistant i København og få erfaring fra en stor, professionel organisation, der er højt specialiserede inden for vores branche.
Du vil spille en vigtig rolle inden for:
Du bliver en del af vores Talent Pipeline-team sammen med to kollegaer i København – herunder en anden studentermedhjælper. Teamet arbejder med en bred vifte af opgaver, herunder udvikling af vores Talent Pipeline (fx studentermedhjælpere, lærlinge og graduates), employer branding aktiviteter, onboarding-programmer samt forskellige ad hoc-projekter relateret til New Ways of Working.
Du vil få selvstændige opgaver, men samtidig arbejde tæt sammen med teamet i København og med Head of Vocational Training & Talent Pipeline, Pernille Hjortkjær, som din daglige reference.
Du vil blandt andet komme til at arbejde med:
- Talent Pipeline, onboarding-programmer og New Ways of Working
- Planlægge og afholde introduktionsdage for nye medarbejdere og jobmesser
- Besvarelse af henvendelser om f.eks. praktikophold og koordinering heraf
- Administrative opgaver inden for Talent Brokering
- Rekrutteringsprocesser fra start til slut for vores Talent Pipeline målgrupper
Stillingen er på ca. 15-20 timer om ugen med fleksibilitet i forhold til studiet og eksamensperioder – dit studie har altid førsteprioritet.
Vi forestiller os at du:
Er i gang med en videregående uddannelse og har interesse i HR. Du behøver ikke have tidligere erhvervserfaring, men du er vant til at arbejde i Microsoft Office og er motiveret for at lære og udvikle dig i rollen. Derudover har du en god forståelse for kommunikation og digitale værktøjer.
For at trives i stillingen, bør du kunne se dig selv i følgende:
- Stærke kommunikationsevner, særligt skriftligt
- Arbejde struktureret og er god til at holde overblikket
- Tager initiativ og arbejder selvstændigt
- Forstår og formår at prioritere opgaver ud fra forretningens behov
- Yderligere behersker du både dansk og engelsk i skrift og tale
Velkommen til Human Resources
Du bliver en del af en fagligt stærk og mangfoldig HR-afdeling med ca. 30 kolleger fordelt på seks arbejdsområder: Talent Acquisition, HR Business Partnering, Wellbeing & Development, Agreement & Support, HR Services & Payroll samt Talent Pipeline.
Hos Everllence lægger vi vægt på samarbejde, videndeling og en uformel kultur med plads til humor. Som studentermedhjælper bliver du en integreret del af afdelingen på lige fod med øvrige medarbejdere.
Er du studerende og klar til at omsætte din teoretiske viden til praksis?
Vi tilbyder en mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis i en international virksomhed, hvor innovation er drevet af diversitet og inklusion.
Du får også adgang til vores Student Network – et netværk skabt af studerende for studerende på tværs af Danmark, hvor du kan styrke både faglige og sociale relationer og opbygge et netværk for fremtiden.
I 2027 samler vi vores aktiviteter på Sjælland i nye rammer i Trekroner, Roskilde.
Skab din egen fremtid sammen med os
Send din ansøgning senest søndag, d. 12. juli 2026. Vi afholder samtaler løbende og ansætter før ansøgningsfrist, hvis vi finder den rette. Send derfor hellere din ansøgning i dag, end i morgen.
Har du spørgsmål, til stillingen er du velkommen til at kontakte Lukas Strandby Ursing, HR Student Assistant, på +45 3013 2834 eller via e-mail: [email protected] t.o.m. onsdag d. 1. juli 2026, og Frigg Løber Larsen, HR Student Assistant, på +45 6013 9551 eller via e-mail: [email protected] fra torsdag d. 2. juli 2026.
Ved generelle spørgsmål om Everllence kan Pernille Hjortkjær, Head of Vocational Training & Talent Pipeline, kontaktes på +45 2336 1721 eller via e-mail: [email protected]
Vi arbejder for en inkluderende og fair rekrutteringsproces og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset baggrund. Har du behov for særlig støtte i ansøgningsprocessen, hjælper vi gerne.
#LI-DNI
Ansøgningsfrist: d. 12. juli 2026
Lokation: Teglholmsgade 41, 2450 København SV
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

