Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

En studentermedhjælper til Ph.d.-skolen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)



Har du mod på at tage ansvar og selvstændigt initiativ? Og har du administrativt flair? Så er du måske den nye studentermedhjælper, vi står og mangler. Hos os får du reel erhvervserfaring – lige til at sætte på CV’et.

Ph.d.-skolen står for administrative drifts- og udviklingsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen på SUND. Vi sørger for, at ph.d.-studerende og deres vejledere bliver hjulpet godt igennem de administrative processer i forbindelse med ansøgning, optagelse, evaluering og afslutning af ph.d.-uddannelsen, samt kursusplanlægning.

Vi søger en ny studentermedhjælper der kan bidrage med løsningen af ovenstående opgaver, i tæt samarbejde med ph.d.-skolens forskeruddannelseskonsulenter.

Ansvarsområder
Som studentermedhjælper i Ph.d.-skolen vil du primært arbejde med administrative opgaver i forbindelse med ph.d.-forløb og kursusadministration. Du kan derfor forvente at skulle arbejde med:

  • Kursusadministration og planlægning
  • Lokalebooking og bestilling af forplejning
  • Registrering af kursusdeltagelse
  • Udsendelse af kursusbeviser og ph.d.-beviser
  • Journalisering
  • Halvårsrapporter
  • Oprettelse i og vedligeholdelse af div. systemer

Derudover vil der være praktiske opgaver på fakultetet som fx hjælp ved større arrangementer og eksaminer.

Kvalifikationer
Vi søger en studentermedhjælper, der:

  • Kan arbejde struktureret, systematisk og selvstændigt
  • Er serviceminded og løsningsorienteret
  • Kan arbejde selvstændigt i/deltage i udviklingen af forskellige IT-systemer (erfaring med ITsLearning, Sitecore og Filemaker er en fordel, men ikke et krav)
  • Kan begå dig på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
  • Er parat til også at løse opgaver af praktisk karakter
  • Du er studerende, helst på bacheloruddannelsen, på en af SDU’s uddannelser. Er du ny studerende på SDU, er du også velkommen til at søge.
  • Arbejdssproget er både dansk og engelsk, du skal kunne begå dig på begge sprog i skrift og tale.

Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) består af otte institutter, hvis forskere er førende inden for forskning i medicin, folkesundhed, psykologi, idræt, klinisk biomekanik, klinisk sygepleje, jordemodervidenskab, ergo- og fysioterapi samt audiologi. Fakultetet bedriver forskning for og med samfundet og formidler forskningsresultater til befolkningen, sundhedsprofessionelle og beslutningstagere. Fakultetet udbyder desuden en tilsvarende vifte af sundhedsvidenskabelige uddannelser, hvis mål er at uddanne sundhedsprofessionelle på internationalt niveau til fremtidens sundhedsvæsen.

I 2023 flyttede SUND ind i en nybygget, moderne fakultetsbygning på 50.000 m² i Odense, hvor forskning, undervisning og administration er samlet under ét tag. Bygningen er direkte forbundet med det kommende Odense Universitetshospital, hvilket skaber unikke muligheder for samarbejde på tværs af fagligheder og funktioner. Fakultetet har også aktiviteter på campus i Esbjerg og Statens Institut for Folkesundhed på campus i København.

Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her.

Vi tilbyder et spændende studenterjob i Ph.d.-skolen med egne ansvarsområder. Du bliver en del af et sekretariat, hvor du i samarbejde med kolleger skal sikre de studerendes studieadministrative forhold. Du bliver derudover også en del af en god og velfungerende arbejdsplads og det sociale fællesskab. Du vil få fleksible arbejdstider – det planlægger vi sammen og ansættelse vil være på gennemsnitligt 12 timer ugentligt.

Kontakt
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Pia Christine Virén Larsen på [email protected] eller 6550 9234.

Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er 26. juli kl. 23.59. Vi forventer at afholde samtaler snarest muligt derefter.

Ansættelse pr. 15. august 2026 eller snarest muligt derefter. Ansættelsen er på 1 år.

Det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende.

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, som skal indeholde følgebrev, CV (uden billede) og eksamensudskrift, hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde billede og CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK STAT.

Du ansættes på 12 timer om ugen i gennemsnit i en periode på 1 år med mulighed for forlængelse.

Arbejdsmængden kan variere i løbet af året og der tages naturligvis højde for, at eksamener mv. prioriteres.

Du bedes oplyse om du har/har haft andre deltidsansættelser på SDU og omfanget heraf.

Dit tjenestested er Syddansk Universitet i Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Location
Odense M, Danmark

Apply Before
2026-07-26T21:59:00+00:00

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)

Hovedkontor: Campusvej 55, 5230 Odense M

Syddansk Universitet er kendetegnet ved excellent forskning, der danner grundlag for samfundsrelevante uddannelser af høj kvalitet. Vi kombinerer klassiske akademiske dyder med innovation og nytænkning gennem tværfagligt samarbejde på tværs af vores 5 fakulteter og med eksterne partnere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3068210//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT