Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Ledende overlæge til Endokrinologi på Afdeling for Medicinske Sygdomme

Region Hovedstaden



Afdeling for Medicinske Sygdomme søger en ambitiøs og fagligt stærk ledende overlæge til det endokrinologiske område. Stillingen ønskes besat pr. 1/9 eller efter aftale.

Om stillingen
Som ledende overlæge i endokrinologi får du det overordnede ansvar for den faglige, strategiske og organisatoriske udvikling af det endokrinologiske speciale.

Du er ansvarlig for at:

  • Sætte retning for specialet i tråd med hospitalets og regionens strategier
  • Sikre høj faglig kvalitet i behandling, forskning og uddannelse
  • Bidrage til en kultur præget af tillid, læring og patientsikkerhed

Det endokrinologiske område på Herlev Hospital består af sengeafsnit, ambulatorium og dagafsnit. Vi arbejder med udredning, behandling og opfølgning af patienter med endokrinologiske sygdomme, herunder diabetes, stofskiftesygdomme, hypofyse- og binyresygdomme, calcium- og knoglestofskiftesygdomme samt øvrige hormonelle lidelser. Vi har fokus på sammenhængende patientforløb, tværfagligt samarbejde og udvikling af behandlingstilbud tæt på patienten.

Vi ønsker at arbejde hen imod strategisk ledelse og faglig udvikling af det endokrinologiske område, herunder:

  • Udvikling af udrednings- og behandlingstilbud i tæt samarbejde med relevante specialer, primærsektoren og øvrige samarbejdspartnere
  • Styrkelse af sammenhængende og evidensbaserede patientforløb for patienter med komplekse endokrinologiske problemstillinger

Du får en central rolle i koordineringen af den kliniske drift, forskning og undervisning. Derudover forventes det, at du repræsenterer afdelingen i relevante faglige fora og styregrupper. Stillingen indebærer også klinisk arbejde på specialistniveau, herunder stuegang, visitation og ambulatoriefunktioner.

Vi forventer, at du

  • Er ambitiøs på specialets vegne
  • Er en tydelig og samlende leder med stærke samarbejdsevner
  • Arbejder patientsikkert og sætter patientens behov i centrum

Det vi især vægter, er din evne til at tage aktivt del i den lægefaglige ledelse med blik for udvikling og innovation i tæt samspil med afdelingsledelsen og den endokrinologiske lægestab.

Vi tilbyder

  • En central ledelsesrolle i en afdeling med høj faglighed og stærkt samarbejde
  • Mulighed for at præge udviklingen af det endokrinologiske område
  • En varieret hverdag med både ledelses- og kliniske opgaver
  • Et engageret kollegialt miljø med fokus på læring og udvikling

Med sundhedsreformen for døren står Region Hovedstaden og Region Sjælland overfor en stor og udfordrende opgave, hvor samarbejde og faglig koordinering bliver vigtigere end nogensinde.

Som ledende overlæge får du en central opgave med at udvikle det endokrinologiske speciale i de nye regionale rammer, hvor samarbejdet med primær sektor især er i fokus. Her bidrager du med ambitiøse og løsningsorienterede forslag til formningen af specialet i fælles indsats med relevante aktører fra forskellige sektorer og samarbejdende specialer.

Om afdelingen
Afdeling for Medicinske Sygdomme er en stor enhed, der dækker specialerne endokrinologi, lungemedicin, infektionsmedicin, geriatri samt øvrige medicinske funktioner. I 2025 blev det akutmedicinske område samlet på Herlev-matriklen, hvilket har styrket det tværfaglige samarbejde og skabt nye muligheder for udvikling og sammenhængende patientforløb.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for overlæger indgået mellem Region Hovedstaden og Foreningen af Speciallæger. Bedømmelse af ansøgere sker ud fra de 7 lægefaglige kompetenceområder.

Yderligere oplysninger
Kontakt chefsygeplejerske Susanne Troner på 24 45 25 36 eller mail: [email protected]

Ansøgningsfrist: 2/7-2026. Samtaler afholdes 14/7-2026.

Ansøgningsfrist: d. 2. juli 2026

Lokation: Herlev og Gentofte Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3068638//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT