Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren pædagog eller erfaren pædagogmedhjælper til Sølvgades Skole og KKFO

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 09.08.2026

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vi søger en engageret pædagog eller pædagogmedhjælper, der med faglig viden, anerkendende tilgang og fokus på trivsel vil være med til at skabe et trygt og udviklende børnefællesskab.
KKFO'en ved Sølvgades Skole er en kommunal fritidsordning, der ligger i København, indre by, og er tilknyttet Sølvgade Skole og med Kongens Have som nabo. KKFO'en har p.t. til huse på tre matrikler: Adelgade, Klerkegade og Gammeltoftsgade. KKFO-afdelingerne er små og hyggelige med plads til to-tre klasser på hver matrikel og er fysisk beliggende udenfor skolens område. Skole og KKFO er placeret midt i det gamle indre København, hvor vi benytter os af de mange parker, legepladser og kulturelle institutioner, der befinder sig i nærområdet.

Vi søger en pædagog eller pædagogmedhjælper, som

  • har faglig viden og erfaring i forhold til, at arbejde med børn der går i 0-3. klasse
  • har en anerkendende tilgang i det pædagogiske arbejde med børn, forældre og kolleger
  • har fokus på at skabe trivsel og udvikling hos alle børn i det mangfoldige børnefællesskab
  • kan arbejde i teams med pædagoger og lærere
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • bidrager aktivt til arbejdsfællesskabet

Udover at kunne bidrage i de daglige fritidspædagogiske aktiviteter ser vi gerne, at du også har interesse i at være en del af opgaven omkring det lette eftermiddagsmåltid til børnene.

Vi tilbyder en stilling og arbejdsplads, hvor

  • du får nogle gode kolleger både i KKFO og skole
  • der er en høj grad af med- og selvbestemmelse i teamsamarbejdet i KKFO'en og skole
  • der er et godt og tæt samarbejde med forældre
  • der er en masse dejlige børn, der er tæt knyttet til deres KKFO, skole og kompetente voksne
  • KKFO og skole har en høj grad af trivsel og tilfredshed blandt børn, medarbejdere og forældre

På Sølvgades Skole er man som klassepædagog tilknyttet en klasse. Onsdag er den dag på ugen, hvor man som klassepædagog er med i sin klasse kl. 08.15-13.00 sammen med klasselæreren. Der er et ugentligt teammøde med klassepædagog og klasselærer.

Klassepædagogens primære arbejdstid er i KKFO'en og du arbejder i den afdeling, hvor børnene fra din primære klasse går.

I KKFO'en er der et ugentligt afdelingsmøde og et ugentligt møde mellem klassepædagog og klasselærer på skolen. KKFO'en har åbent i skoleferier kl. 07-17.00. De fleste timer udenfor ferier er placeret i KKFO'en i tidsrummet kl. 13-17.00.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32 timer om ugen fordelt med ca. 25 timer i KKFO'en og syv timer på skolen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Thomas Gunst Simonsen på 24 97 18 73, hvis du har spørgsmål til stillingen (Thomas er ikke tilgængelig i uge 28, 29, 30 og 31). Du kan også læse mere om os her.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og evt. relevante udtalelser.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Vi holder ansættelsessamtaler fra uge 33.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3069484//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT