Studentermedhjælper til Foreningen Center for Ungdomsforskning
Aalborg Universitet (AAU)
Studentermedhjælper til Foreningen Center for Ungdomsforskning
Jobbeskrivelse
Kunne du tænke dig at blive en del af et dagsordenssættende forskningscenter, som forsker i unge, ungdom og ungdomsliv? Og kunne du tænke dig at være med til at formidle og understøtte forskningen, så den gøres relevant for de organisationer, foreninger og interessenter som arbejder med og omkring unge? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i CeFU.
Center for Ungdomsforskning (CeFU) ved Institut for Kultur og Kommunikation, Aalborg Universitet, Campus København, søger en ny studentermedhjælper til foreningsarbejde. Ansættelse med oplæring per medio august eller snarest derefter.
Om centeret
CeFU er et forskningscenter, hvor fokus er at forstå unges liv og livsvilkår, som de opleves og leves af de unge selv. På CeFU arbejder vi derfor ud fra et 360 graders perspektiv med analyser af unges deltagelse inden for konkrete arenaer som fx uddannelse, arbejde og fritid. Bag CeFU står Foreningen Center for Ungdomsforskning, som består af en række institutioner og organisationer, der ønsker at være en del af et stærkt interessefællesskab omkring unge og forskningen i ungdomsliv.
Studentermedhjælper til Foreningsarbejde (opstart august)
Vi søger en studentermedhjælper, der skal stå for kontakten mellem forskningscenteret og foreningen bag CeFU. Arbejdet er centreret omkring evnen og lysten til at styrke et interessefællesskab ved at administrere et større netværk af aktører på tværs af samfundssektorer, som arbejder med unge. Konkret indebærer det bl.a. at invitere til og afvikle bestyrelsesmøder og øvrige foreningsarrangementer, at kommunikere relevant forskning og information til foreningsmedlemmerne samt at understøtte udviklingsopgaver. Desuden indeholder denne stilling opgaver vedr. foreningens økonomi, og man vil stifte bekendtskab med bogføring, budgettering og revision i tæt samarbejde med CeFU’s administration og revisorer. Derudover indeholder stillingen en række praktiske og administrative ad hoc-opgaver. Med tiden vil der være mulighed for også at varetage forskningsrelaterede opgaver eller få tilknytning til et projekt, hvis der er interesse for det.
Vi forestiller os, at du er bachelor eller kandidatstuderende på en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse.
Vi lægger vægt på fleksibilitet, og at du kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst. Stillingen har varierende arbejdstid mellem 8 og 15 timer om ugen under hensyn til dit studie og til eksamensperioder.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
- CV
- Studiejournal
- Evt. relevante bilag
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du vil blive indplaceret efter anciennitet. Ansættelsen er betinget af, at du indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse og er aktiv studerende.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
Kontakter
- Mette Stigaard Stenkjær: +4599403425, [email protected]
Ansøgningsfrist
05-08-2026
Ref. nummer
2026/891
Afdeling
Institut for Kultur og Kommunikation
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

