Konsulent til strategiimplementering og ledelsesstøtte
Gladsaxe Kommune
Har du blik for, hvordan strategiske beslutninger bliver omsat til konkrete handlinger? Trives du med at koordinere indsatser på tværs af en organisation og understøtte ledelsen i at skabe sammenhæng mellem strategi og praksis?
Vi søger en selvstændig og struktureret medarbejder til en 20-timers tidsbegrænset stilling på ét år.
Du får en central rolle i arbejdet med at understøtte bibliotekets strategiske udvikling i tæt samarbejde med bibliotekschefen. Stillingen har særligt fokus på at følge op på strategiske indsatser, skabe sammenhæng mellem arbejdet i forvaltningen og biblioteket samt understøtte ledelsen i planlægning og koordinering af udviklingsopgaver.
Stillingen omfatter fem centrale ansvarsområder
- følge op på strategiske indsatser og sikre, at relevante strategier, beslutninger og initiativer fra forvaltningen og det nationale biblioteksområde omsættes og formidles i organisationen i samarbejde med bibliotekschef og forvaltning.
- understøtte ledere i planlægning og gennemførelse af workshops, møder og udviklingsforløb i de enkelte afdelinger.
- understøtte bibliotekschefen med taler, oplæg, præsentationer og andet skriftligt materiale.
- identificere relevante fonds- og puljemuligheder samt bidrage til udarbejdelse af ansøgninger i samarbejde med ledelse og medarbejdere.
- koordinere og arrangere den årlige ledertur.
Vi forventer os, at du
- har kendskab til strategisk arbejde inden for kulturområdet og viden om bibliotekernes potentialer og udfordringer.
- har erfaring med og trives med at arbejde i en politisk styret organisation.
- kan facilitere møder og arbejdsprocesser og skabe struktur og engagement blandt deltagerne.
- trives i samarbejdet med ledere, medarbejdere og forvaltning og bidrager til at omsætte idéer og beslutninger til handling.
- har blik for sammenhænge og kan skabe overblik i komplekse opgaver.
- arbejder selvstændigt, systematisk og med en høj grad af ansvarlighed.
Lidt om os
Hos os bliver du en del af en engageret medarbejdergruppe, hvor hverdagen er præget af spændende opgaver, nye projekter og et godt samarbejde på tværs af organisationen. Der er gode muligheder for at sætte dine kompetencer i spil og gøre en forskel. Vi værdsætter initiativ og ansvar, og vi arbejder i et miljø med høj grad af tillid, fleksibilitet og fokus på både faglig og personlig udvikling.
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 20 timer om ugen og er en tidsbegrænset ansættelse i 12 måneder.
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter nærmere aftale.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob Guillois Lærkes på telefon 29 12 87 58.
Frist
Send din ansøgning via linket 'Søg stillingen' i stillingsopslaget senest 19. juli 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 22. juli 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Søg stillingen
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Gladsaxe Hovedbibliotek
Ansættelsesforhold:
Deltid
Kontakt:
Jakob Guillois Lærkes, telefon 29 12 87 58
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

