Studiejob: Kommerciel Generalist
Cand
Er du skarp på sprog, analytisk af natur og nysgerrig på, hvordan en kreativ virksomhed vinder sine opgaver? Vores samarbejdspartner er i gang med at opbygge en helt ny akkvisitionsfunktion og søger en studerende, der vil være med fra starten.
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Vores samarbejdspartner søger en studerende til at supportere salgschefen — fra opgavescreening og databaser til udbud, referencer og kommerciel tekstformidling. Det er en generalistrolle, der kræver både sans for detaljen og evnen til at formidle kreativt og kommercielt.
Rollen bevæger sig mellem to poler. Den ene er struktureret og kræver præcision: formularer, udbudsskemaer og databaser, hvor det gælder om at gøre tingene rigtigt første gang. Den anden er kreativ og kommerciel: du skal formidle komplekst fagligt indhold på en måde, der er læsevenlig og appellerende for modtageren. Hvis du hurtigt tager dig af det første, er der rigeligt plads til det andet.
Opgaver:
- Læse og analysere udbudsmateriale og identificere, hvilke referencer og kompetencer virksomheden skal fremhæve for at være attraktiv
- Tilpasse og opdatere relevante referencer på personer og projekter til konkrete udbud
- Håndtere EU-udbuds-skemaer
- Filtrere og sortere data i interne databaser over opgaver og emner
- Skrive og formidle kommercielt
- Arbejde i InDesign
- Research i forbindelse med forberedelse af nye udbud og salgsmuligheder
Virksomheden
Vores samarbejdspartner er et dansk arkitektfirma grundlagt i 1946 med 40 medarbejdere og hovedkvarter i København. Firmaet arbejder inden for erhverv, bolig, sundhed, kultur, uddannelsesbyggeri og infrastruktur og står bag flere. prisvindende projekter
Du kommer ind på et tidspunkt, hvor der sker noget. En ny CEO tiltrådte 1. april 2026 med ambitioner om at styrke firmaets nordiske designarv og ekspandere på internationale markeder. En ny akkvisitions- og forretningsudviklingsfunktion er ved at blive etableret, og du bliver placeret midt i den udvikling. Der er et etableret fællesskab på tegnestuen med praktikanter tilknyttet, fælles frokost og korte veje til dem, der træffer beslutninger. Stillingen giver dig et solidt afsæt for en karriere inden for forretningsudvikling og kommerciel rådgivning.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

