Studentermedhjælp til Slots- og Kulturstyrelsen
Slots- og Kulturstyrelsen
Vil du arbejde med fredede bygninger, myndighedsopgaver og offentlig forvaltning?
Center for Kulturarv i Slots- og Kulturstyrelsen søger en studentermedhjælp til Bygningsfredning og Arkitektur. Vi leder efter en studerende, der har lyst til at arbejde med aktindsigt, sagsadministration og understøttelse af den daglige sagsbehandling på området for fredede bygninger.
Om jobbet
Center for Kulturarv arbejder med fredede bygninger, fortidsminder, arkæologi, arkitektur og UNESCO Verdensarv. Vi er omkring 40 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, som hver dag arbejder for at bevare Danmarks kulturarv.
Som studentermedhjælper bliver du en del af teamet Ressourcer under enheden Bygningsfredning og Arkitektur, hvor du får en vigtig rolle i understøttelsen af vores myndighedsopgaver. Dine opgaver vil primært være knyttet til behandling af aktindsigter, journalisering og anden administrativ understøttelse af sagsbehandlingen.
Arbejdsopgaver
- Behandle anmodninger om aktindsigt, herunder fremfinde og gennemgå sagsakter
• Bidrage til lettere sagsbehandling og øvrige administrative opgaver i enheden
• Besvare og videreformidle henvendelser fra borgere, ejere af fredede bygninger og rådgivere
• Understøtte enhedens sagsbehandlere i den daglige drift
Information og ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Jon Plenge Høier på tlf. 29 44 72 37 eller [email protected].
Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk. Ansøgning sendes via nedenstående link senest søndag den 9. august. Du bedes vedhæfte CV, ansøgning og andre relevante bilag. Vi forventer at holde samtaler fredag den 14. august i Fejøgade 1, Nykøbing Falster.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat. Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer pr. uge med ansættelse hurtigst muligt. Arbejdsstedet er Nykøbing Falster, hvor styrelsens opgaver vedrørende kulturarv er placeret. Det vil også være muligt at arbejde fra styrelsens kontorarbejdsplads i København efter aftale.
Vi tilbyder
Du får 20 dygtige kollegaer i Bygningsfredning og Arkitektur, som er engagerede og stolte af at være med til at passe på kulturarven i Danmark. Vi har et godt kollegaskab, er hjælpsomme og løfter i fællesskab.
Om dig
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse, eksempelvis inden for arkitektur, offentlig administration, samfundsvidenskab, jura eller lignende. Vi lægger vægt på, at du:
• Arbejder struktureret, omhyggeligt og har sans for detaljer
• Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
• Har interesse for offentlig forvaltning og myndighedsarbejde
• Har lyst til at arbejde med kulturarv og fredede bygninger
• Er hjælpsom og trives i et samarbejdsorienteret miljø
Afdeling: Hammerichsgade 14 1611 København V
Lokation: Nykøbing Falster
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

