Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Forebyggelsesenheden i Fængselskreds Vest

Direktoratet for Kriminalforsorgen



Vil du være med til at styrke Danmarks Fængslers forebyggende arbejde? Kan du se dig selv i spændingsfeltet mellem en driftsorganisation og en politisk styret organisation? Og trives du med analytisk og administrativt arbejde? Så får du nu en unik mulighed for et studiejob i en helt særlig organisation som studentermedhjælper i Forebyggelsesenheden ved Fængselskreds Vest, Kredskontoret Vest i Aarhus.

Om stillingen

Vi søger en studentermedhjælper til Forebyggelsesenheden ved Kredskontoret Vest i Aarhus.

Som studentermedhjælper bliver du en del af en enhed, der understøtter fængsler, arrester og udslusningsfængsler i Jylland og på Fyn med kvalitetssikring, analyser og udvikling af de kriminalitetsforebyggende indsatser. Du kommer til at arbejde tæt sammen med enhedens forebyggelseskonsulenter, og får indblik i både den daglige drift og udviklingen af området.

En central del af jobbet er at understøtte vores arbejde med controlling af institutionernes sagsbehandling. Du vil arbejde med registrering, kvalitetssikring og analyse af data, som bruges til at følge op på, om sagsbehandlingen lever op til gældende regler, faglige standarder og kvalitetskrav.

Du kommer blandt andet til at:

  • Registrere, kvalitetssikre og bearbejde data i forbindelse med controlling.
  • Udarbejde mindre analyser, notater og faktuelle oplæg.
  • Bidrage til høringssvar og administrative sagsforberedelser.
  • Planlægge og koordinere møder, workshops og andre aktiviteter.
  • Understøtte udarbejdelsen af undervisningsmateriale, præsentationer og oplæg.
  • Bidrage til enhedens øvrige administrative og udviklingsorienterede opgaver.

Om dig

Du er i gang med en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse eller er nyligt startet på en kandidatuddannelse – gerne inden for samfundsvidenskab, socialfaglige områder eller humaniora.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Arbejder struktureret, og har sans for detaljer.
  • Trives med administrative og databaserede opgaver.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med kolleger.
  • Har gode IT-kompetencer, og er fortrolig med Office-pakken, særligt Excel.
  • Er nysgerrig, lærevillig og tager ansvar for dine opgaver.
  • Har fokus på kvalitet, og følger dine opgaver til dørs.

Det er ikke afgørende, at du har erfaring fra en lignende stilling. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og bidrage til enhedens arbejde.

Om os

Forebyggelsesenheden er en tværgående enhed, der understøtter og samarbejder med Danmarks Fængslers institutioner i Jylland og på Fyn. Som enhed har vi ansvaret for at styrke den faglige kvalitet i de kriminalitetsforebyggende og resocialiserende indsatser, der finder sted på institutionerne i Fængselskreds Vest.

I Forebyggelsesenheden har vi en større konsulentgruppe, som arbejder med at understøtte fængsler, arrester og udslusingsfængsler inden for hele det forebyggende område. Derudover har vi også en gruppe af programmedarbejdere, som har deres hverdag på institutionerne, hvor de laver programvirksomhed.

Du vil møde en engageret enhed med stor faglig ekspertise og et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder med høj grad af frihed under ansvar, gensidig fleksibilitet og fokus på medarbejdernes tryghed, trivsel og udvikling.

Du kan læse mere om Danmarks Fængsler på vores hjemmeside www.danmarksfængsler.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt §35 i organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler.

Ansættelsessted er Kredskontoret Vest i Fængselskreds Vest, som ligger på Mosevej 5b, 8240 Risskov.

Stillingen er tidsbegrænset til det tidspunkt, hvor du afslutter din uddannelse.

Tiltrædelse

ønskes snarest muligt.

Den ugentlige arbejdstid er

op til 15 timer pr. uge
, der som udgangspunkt fordeles to dage. Vi er fleksible i forhold til, at arbejdsdagene kan planlægges efter kandidatens skema, så længe det harmonerer med arbejdsopgaverne.

Ansøgning

Du søger stillingen via linket ”Søg stillingen”

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og øvrige relevante bilag skal være modtaget

senest d. 5. august 2026.

Vi forventer at afholde

ansættelsessamtaler i uge 32 eller 33
.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal du ligeledes medsende dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billed-ID.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Uge 27 og uge 32: Souschef, Christopher Dehn Søgaard på tlf. 7255 8955 eller pr. e-mail: [email protected]

Uge 28-31: Forebyggelseskonsulent, Puk Højer på tlf 7255 8994 eller pr e-mail: [email protected]

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Ansøgningsfrist: d. 5. august 2026

Lokation: Region Midtjylland

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Direktoratet for Kriminalforsorgen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Direktoratet for Kriminalforsorgen

Hovedkontor: Strandgade 100, 1401 København K

Vi driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3071125//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT