Kommunikationskonsulent med blik for målgrupper
Branchefællesskab For Arbejdsmiljø For Velfærd og Offentlig Administration
Studentermedarbejder til digital kommunikation
Vil du være med til at gøre en forskel på de danske arbejdspladser gennem relevant og tilgængelig kommunikation?
Hos BFA Velfærd og Offentlig Administration søger vi en engageret studentermedarbejder, der har lyst til at arbejde med digital kommunikation, sociale medier og grafisk produktion. Stillingen er på 15 timer om ugen.
Om BFA Velfærd og Offentlig Administration
BFA tilbyder gratis information, inspiration og konkrete værktøjer der kan understøtte og styrke arbejdsmiljøet på de danske arbjedspladser. I et samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere udvikles materialer, der bygger på forskning og erfaring fra arbejdspladser. Det giver solide, praksisnære løsninger, der kan styrke kvaliteten i opgaveløsningen og skabe værdi for både ledere og medarbejdere.
Sekretariatet består af 26 medarbejdere og ligger centralt på Studiestræde i København.
Dine opgaver
Som studentermedarbejder bliver du en del af vores kommunikationsteam, hvor du hjælper med at sikre, at vores digitale kanaler og materialer er opdaterede, brugervenlige og af høj kvalitet. Du kommer blandt andet til at:
- Opdatere og vedligeholde indhold på vores hjemmesider i Umbraco samt kvalitetssikre publikationer, værktøjer og øvrige materialer
- Producere og tilpasse grafisk indhold til både trykte og digitale udgivelser
- Opsætte og udsende nyhedsbreve i Ubivox
- Producere indhold til sociale medier og hjælpe med at koordinere indhold på tværs af vores kanaler
- Indsamle og formidle data om brugen af vores digitale kanaler
- Bidrage til kommunikationsopgaver i forbindelse med udgivelser, arrangementer og kampagner
Det får du hos os
- Vi tilbyder et studiejob, hvor du får ansvar og mulighed for at udvikle dig fagligt. Hos os får du:
- Bred erfaring med digital kommunikation i en professionel organisation
- Erfaring med CMS (Umbraco), nyhedsbreve, sociale medier og digital formidling
- Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for grafisk produktion
- Indsigt i, hvordan kommunikation understøtter arbejdsmiljøindsatser og samarbejde mellem organisationer og interessenter
- Sparring fra erfarne kommunikationskonsulenter
- Mulighed for at få ansvar for egne opgaver og bidrage til teamets daglige arbejde
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation, multimediedesign, digital design, medievidenskab, journalistik eller lignende, gerne med et par år tilbage af dit studie
- Arbejder struktureret og har blik for detaljer
- Tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
- Trives med både rutineprægede og kreative opgaver
- Har lyst til at arbejde med forskellige digitale værktøjer og kommunikationsopgaver
Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd, men det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med nogle af de værktøjer, vi bruger i hverdagen, for eksempel:
- CMS-systemer (vi bruger Umbraco)
- Adobe InDesign, Illustrator eller andre grafiske programmer
- Nyhedsbreve (vi bruger Ubivox) og sociale medier (Facebook, LinkedIn og Instagram)
- Basal HTML og CSS
Praktisk
Stillingen er på 15 timer om ugen med fleksibilitet i forhold til dit studie. Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat.
Der er ansøgningsfrist den 19/8-2026.
Send din ansøgning til BFA Velfærd og Offentlig administration på e-mail til råds- og projektsekretær Terese Thomsen på [email protected] afholder ansættelsessamtaler den 25. august og forventer, at du tiltræder stillingen den 1. september eller hurtigst muligt herefter.
Du er velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Ida Tryg Grue Fridell på 29 82 84 18 eller [email protected] for yderligere oplysninger. På grund af ferie kan du i juli i stedet kontakte kommunikationskonsulent Lise Harlov på 29 88 03 85 [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig.
Senest revideret den 27. maj 2026
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos Branchefællesskab For Arbejdsmiljø For Velfærd og Offentlig Administration

