Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Uddannet pædagog til UngHerlevs klubtilbud - Ungecaféerne

Herlev Kommune



Er du klar til at sætte aktiviteter i gang med en masse skønne unge? Er du dygtig til relationsarbejde, og kan du møde de unge på deres præmisser? Så er det måske dig, vi leder efter til Herlev Kommunes klubtilbud for unge mellem 13 og 17 år.

Med udgangspunkt i vores Ungecaféer skaber vi ungefællesskaber i trygge rammer, arrangerer spændende aktiviteter og skaber gode relationer, der udvikler unges sociale- og personlige kompetencer. Vi motiverer unge til kreativ udfoldelse og udfordrer deres nysgerrighed gennem dialog. Det er derfor vigtigt, at du kan fungere som inspirator, er nysgerrig og interesseret i unges liv og kan inddrage unge i fællesskabet.

Vi arbejder efter kommunens børnepolitik og udviklingsplan og søger gennem vores aktiviteter at støtte op om, at uddannelse, trivsel, medborgerskab og fællesskaber er for alle, uanset deres udgangspunkt. Det er meget vigtigt for os hele tiden at udvikle vores faglighed, så vi er opdaterede på ny viden inden for ungdomspædagogik. SSP og Ungecaféerne arbejder tæt sammen under overskriften Tryghed og Fællesskaber, og du bliver en del af dette samarbejde.

Om stillingen
Vi forventer, at du:

  • har pædagogisk erfaring.
  • kan tage initiativ til sjove, spændende og udviklende aktiviteter.
  • kan være en tydelig rollemodel og være både rund og firkantet.
  • har forståelse for unges meget forskellige udgangspunkter.
  • udviser fleksibilitet - er der når, der er brug for dig.
  • har gode samarbejdsevner, og byder aktivt ind.
  • har kørekort, kat B.

Dine opgaver er bl.a. at:

  • planlægge og arbejde struktureret ud fra årsplaner.
  • sætte gang i spontane aktiviteter.
  • sikre de unges indflydelse.
  • deltage i praktiske opgaver, madlavning, oprydning osv.

Vi tilbyder

  • et fleksibelt, uformelt og åbent miljø.
  • gode og engagerede kollegaer, der brænder for unge.
  • ledelsesopbakning, sparring, indflydelse og opfølgning.

Praktisk
Ungecaféerne har åbent mandag-torsdag fra kl. 14.00 til 20.45 og fredag fra kl. 14.00 til 17.00. Ungecaféerne er placeret på to matrikler, og du skal være indstillet på at arbejde fleksibelt. I udgangspunktet er du tilknyttet Ungecafé Nord.

Du vil som udgangspunkt arbejde tre aftener om ugen og skal ved ferie og sygdom kunne tage ekstra aftener efter aftale. Du forventes at deltage i aktiviteter såsom lejrture og lignende i weekender. Formiddagsopgaver kan også forekomme, da vi arbejder tæt sammen med kommunens skoler.

Stillingen er på 32 timer ugentligt, og der arbejdes efter en årsnorm, hvor de 32 timer er gennemsnittet.

Løn og ansættelse
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om ny løn. Det konkrete lønudspil oplyses i forbindelse med en eventuel samtale.

Der indhentes reference, straffe- og børneattest inden ansættelse. Tiltrædelse den 10. august 2026.

Herlev Kommune har røgfri arbejdstid.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er tirsdag den 14. juli 2026.

Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Afdeling: UngHerlev

Ansøgningsfrist: 14 July 2026

Placering: Ungdomsskolen / Højsletten, 25, 2730, Herlev

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Herlev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Herlev Kommune

Hovedkontor: Herlev Hovedgade 110, 1., 2730 Herlev

Herlev Kommune ligger tæt på København og er en af hovedstadsområdets mindre kommuner med en blanding af boligområder, erhvervsliv og store offentlige institutioner som Herlev Hospital. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at levere velfærd, service og udvikling til borgere og virksomheder og lægger vægt på samarbejde, faglighed og nærhed i opgaveløsningen.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3072233//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT