Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper med flair for foto søges til kommunikation i Flyverhjemmeværnet

Forsvaret



Studentermedhjælper med flair for foto søges til kommunikation i Flyverhjemmeværnet
Vil du bruge din journalistiske værktøjskasse og fotoevner til at formidle historier om dybt engagerede frivillige? Flyverhjemmeværnet søger en skarp studentermedhjælper, der kan støtte vores kommunikationsindsats, så endnu flere kender til vores frivillige soldaters enorme indsats for Flyvevåbnet og samfundet.

Om os
Flyverhjemmeværnet er den værnsgren i Hjemmeværnet, der primært støtter Flyvevåbnet. Flyverhjemmeværnets kapaciteter indsættes derfor i samarbejde med Flyvevåbnets enheder og under samme operationsvilkår, hvilket afspejler sig i vores uddannelses- og træningsaktiviteter.

Flyverhjemmeværnet har cirka 1.400 aktive soldater samt 3.500 soldater i reserven. Ligesom resten af Hjemmeværnet er alle soldater frivillige, og brænder derfor for at yde støtte til Forsvaret og samfundet. Flyverhjemmeværnet er landsdækkende, og vi har eskadriller med frivillige soldater over hele landet.

Derudover er vi 30 fastansatte civile og militære medarbejdere, som udgør Flyverhjemmeværnets stab. Medarbejderne er placeret på Vordingborg kaserne, Flyvestation Karup og Flyvestation Aalborg. Flyverhjemmeværnets kommunikationsrådgiver er placeret i Karup.

Om stillingen
Din primære opgave bliver at producere historier om Flyverhjemmeværnets mangeartede opgaver og frivillige soldater på skrift og med foto til vores forskellige kommunikationskanaler.

Det betyder, du skal producere indhold til Flyverhjemmeværnets sociale medier og skrive forskellige artikler. Det er blandt andet korte artikler til web og længere formater til magasiner, mm.

Historierne skal også formidles visuelt, så du vil ofte skulle agere som fotograf – både med henblik på stillbilleder og korte videoindslag.

Derudover skal du støtte kommunikationsrådgiveren med en række driftsopgaver.

Arbejdstiden er 10 timer om ugen. Vi er fleksible og planlægger dine opgaver, så det kan passe sammen med dit studie.

En stor del af dine opgaver kan løses hjemmefra. Vi vil dog rigtig gerne lære dig at kende og give dig indblik i stabens arbejde.

Du kan benytte Forsvarets delebiler når du skal ud på opgaver.

Om dig
Du er under uddannelse inden for journalistik eller kommunikation og går som minimum på 2. semester. Du skriver fængende og præcist til både sociale medier og forskellige artikelformater. Du har godt styr på et kamera, så du både kan levere gode stillbilleder og videoindslag.

Du kan desuden arbejde selvstændigt, da en del af dine opgaver foregår uden en kollega ved siden af.

Derudover har du kørekort B. Det er en fordel, hvis du på forhånd har kendskab til Hjemmeværnet eller Forsvaret.

Send en ansøgning hvor du fortæller, hvorfor du er god til at skrive, tage billeder og producere video – og gerne med konkrete eksempler, som vi må se.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du er aktivt studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet på en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller en længerevarende uddannelse (LVU) på en professionshøjskole eller tilsvarende institution.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Kaarup eller Vordingborg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Kommunikation og Rekruttering Helena Schmidt Jungdal på telefon 2362 3371.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Aldijana Henic på telefon 3266 5299.

Ansøgningsfristen er den 10. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis samt indskrivningspapir fra uddannelsesinstitutionen. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Flyverhjemmeværnet
Flyverhjemmeværnet er en særligt specialiseret del af Hjemmeværnet, som først og fremmest har til opgave at støtte Flyvevåbnet med at bevogte og sikre de danske flyvestationer. Flyvehjemmeværnet består af 28 hjemmeværnseskadriller, hvoraf den ene udgør Hjemmeværnets Flyvende kapacitet. Ud over bevogtning af Flyvevåbnets installationer anvendes Flyverhjemmeværnets frivillige også til løsning af opgaver andre steder i landet, når Forsvaret og Flyvevåbnet har brug for støtte. Det kan f.eks. være, når fly sikkerhedslander i civilt terræn eller mere skarpe bevogtningsopgaver i krise og ved forhøjet beredskab.

Flyverhjemmeværnet har samlet set ca. 4.500 frivillige, hvoraf ca. 1.300 er i den aktive struktur. Vi er 24 militære og civile medarbejdere i Flyverhjemmeværnets faste stab fordelt på Vordingborg og Karup samt en enkelt medarbejder i Aalborg.

Se mere på www.hjv.dk/oe/fhv

Ansøgningsfrist: d. 10. august 2026

Afdeling: Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg

Lokation: Vestjylland

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3072288//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT