Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Klubmedarbejder til Ungehuset Vodskov

Aalborg Kommune



Vil du være med til at skabe et trygt, aktivt og sjovt fritidstilbud for børn og unge i Vodskov og Grindsted?

UngAalborg søger en engageret klubmedarbejder til vores Juniorklub i Vodskov. Vi leder efter en medarbejder, der brænder for at skabe og styrke relationer gennem meningsfulde aktiviteter, som understøtter fællesskabet blandt vores medlemmer.

Stillingen er på 15 timer om ugen. Timerne ligger typisk i hverdagene mellem kl. 12:00 og 17:00.

Det skal helst kombineres med timer i Vodskov/Grindsted Ungdomsklub, primært med fokus på tilbuddet i Grindsted.

Om stillingen
I Ungehuset Vodskov møder vi hver dag børn og unge, som søger fællesskab, aktiviteter og gode voksne relationer. Vi ønsker at styrke et klubmiljø, hvor alle føler sig velkomne og som en del af fællesskabet.

Derfor søger vi en medarbejder, som kan være med til at udvikle og gennemføre aktiviteter, der skaber glæde, bevægelse og sammenhold. I juniorklubben har vi især behov for en, der kan sætte gang i bevægelse - det kan være alt fra fodboldkampe og turneringer i alle mulige afskygninger, events og spontane aktiviteter, der tager udgangspunkt i børn og unges interesser.

Du skal også kunne varetage en vagt i Ungdomsklubben ugentligt. Her er målgruppen de 13 - 19 årige og du vil primært blive tilkoblet til klubben i Grindsted. Ungdomsklubben i Grindsted er en del af Ungdomshuset i Vodskov, og du bliver en del af et engageret team og får stor mulighed for at sætte dit eget præg på klubbens aktiviteter og udvikling.

Vi søger en medarbejder, der:

  • Er aktiv, initiativrig og engageret
  • Har stærke relationskompetencer og kan skabe tillidsfulde relationer til børn og unge
  • Kan motivere og inkludere børn og unge i fællesskaber og aktiviteter
  • Har lyst til at planlægge og gennemføre aktiviteter, turneringer og arrangementer
  • Trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • Har en pædagogisk uddannelse eller erfaring med målgruppen (en fordel, men ikke et krav)

Vi tilbyder

  • En spændende og meningsfuld stilling med stor frihed og indflydelse
  • Mulighed for at gøre en forskel i børn og unges hverdag
  • En arbejdsplads præget af humor, nærvær, fællesskab og engagement
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Et nyt og attraktivt ungehus i Vodskov med gode faciliteter
  • En hverdag fyldt med aktivitet, sjov, leg og gode oplevelser

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på ca. 16 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 24. august 2026 - eller hurtigst muligt derefter. Det svarer til en norm på ca. 720 timer om med ansættelse i både Juniorklub og ungdomsklub.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Der indhentes børne- og straffeattest og reference forud for ansættelse.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: Den 3. august 2026.

Samtalerne forventes afholdt den 11. august 2026.

Yderligere oplysninger: På grund af sommerferien, vil det kun være muligt at få kontakt i ugerne 27, 28 og 31 og du kan kontakte teamleder Marianne Andreasen på tlf. 93 52 09 24 eller mail [email protected]

Se også www.ungaalborg.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du vil være med til at skabe stærke fællesskaber og gode oplevelser for børn og unge i Vodskov.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Afdeling: Vodskov Juniorklub

Ansøgningsfrist: 03 August 2026

Placering: Brorsonsvej 3, 9310, Vodskov

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Hovedkontor: Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Aalborg Kommune er Danmarks fjerdestørste kommune og fungerer som et vigtigt centrum for uddannelse, forskning, kultur og erhvervsliv i Nordjylland. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bysamfund for mere end 220.000 borgere og lægger vægt på faglighed, samarbejde og innovation på tværs af organisationen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3072603//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT