Studentermedhjælper til Center for Økonomi i Socialforvaltningen
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Politik og administration
Ansøgningsfrist: 02.08.2026
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Vil du være med til at sikre, at der skabes mest mulig værdi for socialt udsatte københavnere? Har du lyst til at arbejde for, at Danmarks største Socialforvaltning bliver endnu stærkere på regnskabsområdet?
Vi søger en engageret og struktureret studentermedhjælper, som bliver en del af et team, der understøtter botilbuds håndtering af beboernes midler.
Hvem er vi?
Du bliver en del af en spændende arbejdsplads i enheden Økonomidrift. Her vil du møde ca. 75 fagligt kompetente kolleger, som er fordelt på fire teams med opgaver inden for regnskabsområdet.
Vi varetager opgaver i form af udarbejdelse af vejledninger og retningslinjer på regnskabsområdet, sagsbehandling af egenbetaling og beboermidler, facilitering af kontroller, implementering af koncepter på regnskabsområdet, standardiseringsprojekter, fakturabehandling, regnskab, udbetaling, borgeres egenbetaling og optimering af arbejdsgange.
Den brede vifte af opgaver giver gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi er på tværs af fagligheder bundet sammen af et ønske om at sikre bedre rammer for de mest udsatte københavnere.
Vi afholder løbende en række faglige og sociale aktiviteter på tværs af teams, som er med til at styrke det kollegiale fællesskab.
Om jobbet
Som studentermedhjælper bliver du en del af Center for Økonomi i Socialforvaltningen og får opgaver, der understøtter det daglige arbejde i økonomiafdelingen.
Dine opgaver vil blandt andet være
- indsamling og behandling af data til brug for økonomistyring
- opgaver i forbindelse med regnskab og budget
- opfølgning på korrekt dokumentation i forbindelse med økonomiopfølgning
- afstemningsopgaver
- deltagelse i udviklingsprojekter
- ad hoc-opgaver i forbindelse med administration og økonomi
Om dig
- Du er i gang med en videregående uddannelse inden for fx samfundsvidenskab, økonomi eller administration
- Du har gode analytiske evner og flair for tal
- Du arbejder struktureret og er god til at tage initiativ
- Du er en holdspiller og har gode samarbejdsevner
- Du har erfaring med Office-pakken – særligt Excel
Vi tilbyder
- en spændende og lærerig stilling i et velfungerende fællesskab
- fleksibilitet i forhold til studie og eksamener
- gode muligheder for faglig udvikling og indsigt i den kommunale forvaltning
- et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
- en arbejdsplads tæt på Hovedbanegården, Bernstorffsgade 17
- kantine med mad fra Meyers
- træningscenter
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter HK-overenskomst for administration og IT.
Arbejdstiden udgør ca. 15 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. oktober eller snarest muligt.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ulrich Andersen på 24 44 29 51.
Yderligere oplysninger om Socialforvaltningen kan findes på https://www.kk.dk/sof
Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 32.
Om Socialforvaltningen
Socialforvaltningen er lige nu i gang med en stor organisationsændring, hvor både de borgerrettede og administrative funktioner organiseres på nye måder med henblik på at styrke fokus på kerneopgaven. På økonomiområdet håndteres opgaverne nu i ét samlet administrativt center i Center for Økonomi – ligesom de øvrige administrative opgaver inden for bl.a. digitalisering, HR, faglig udvikling og organisation også er samlet i administrative centre. I Center for Økonomi varetages en bred vifte af opgaver inden for budgetopfølgning, dataanalyser, retningslinjer for økonomistyring, politisk budgetproces, byggeri af sociale tilbud m.v. Center for Økonomi består af fire enheder med i alt ca. 180 medarbejdere.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

