Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper med viden om rummet til Center for Luft- og Rumoperationer ved Forsvarsakademiet

Forsvaret



Studentermedhjælper med viden om rummet til Center for Luft- og Rumoperationer ved Forsvarsakademiet
Er du teknisk eller naturvidenskabelig kandidatstuderende og ønsker at være med til, at bidrage til undervisning i Forsvarets militære anvendelse af rummet, så mangler vi dig!

Som studentermedhjælper bliver du en del af et hold med dedikerede og motiverede eksperter, som har stor motivation for at formidle viden om rummet ud i Forsvaret.

Om os
Center for Luft- og Rumoperationer er et af fire elementer i Institut for Militære Operationer, og er Forsvarsakademiets videnscenter for luft- og rumoperationer. Vores fornemmeste opgave er, at undervise på en række af Forsvarets forskellige uddannelser.

Derudover støtter vi med ekspertviden i forskellige fora i Forsvaret, udvikler doktrin for Forsvaret og NATO, og bidrager med formidling i en bredere kontekst.

I Center for Luft- og Rumoperationer er vi to elementer, men arbejder som ét hold. Vi støtter, hjælper og sparrer med hinanden så vi kan finde den bedste løsning på vores opgaver.

Om jobbet
Vi søger en kollega, der kan styrke Forsvarsakademiets opgaveløsning på rumområdet.

Arbejdsopgaverne vil primært bestå i at undervise i emner som rummet som fysisk miljø. opbygning af satellitter, rumvejr, kredsløbsmekanik og lignende emner, som skaber et grundlæggende kendskab til rummet.

Dine primære opgave bliver at arbejde med og undervise i rummet, som en del af militære operationer og styrkelse af Forsvarets kampkraft. Vi forventer dermed, at du er til rådighed når vi gennemfører den undervisning, som knytter sig til stillingen.

Du bliver en central del af rumoperationselementet og har derfor muligheden for at få indflydelse på forståelsen af rummet i en militær kontekst.

Om dig
Vi leder efter dig, som har færdiggjort en relevant teknisk eller naturvidenskabelig bachelor (fx ingeniør), og som enten har eller skal til at påbegynde sin kandidat.

Derudover forventer vi, at du:

  • Gode evner inden for formidling.
  • Kan kommunikere på både dansk og engelsk
  • Er rutineret bruger af Office-pakken
  • Både fungerer selvstændigt og i teams
  • Har mulighed for at komme med rundt i landet til rumuddannelsesdage
  • Har viden om og interesse indenfor de beskrevne undervisningsemner

Det er en fordel, hvis du har kendskab til Forsvaret, men ikke krav, da vi vægter den naturvidenskabelige kompetence højere. Vi hjælper selvfølgelig med den militærfaglige forståelse.

Hvorfor skal du søge?
Du får en stilling i et område i hurtig udvikling, hvor du kan sætte et tydeligt aftryk på, hvordan Forsvaret uddanner og tænker militære rumoperationer fremadrettet. Du får stor mulighed for at forme indhold og formater, og du bliver en del af et stærkt miljø, hvor undervisning, faglig udvikling og operativ relevans hænger tæt sammen, og du får mulighed for at få indsigt i hvordan Forsvaret tænker rummet ind i militære operationer.

Ansættelsesvilkår
Som kandidatstuderende sker ansættelsen i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Din ansættelse som kandidatstuderende på AC-overenskomsten er betinget af, at du er aktivt studerende og kan dokumentere at du er indskrevet ved en højere læreanstalt.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Din arbejdstid er i gennemsnit op til 15 timer om ugen over en normperiode på én måned og med mulighed for stor fleksibilitet i forbindelse med eksamener, ferier mv. Det aftales så det passer bedst muligt ind i dit skema og vores perioder med spidsbelastning.

Arbejdsstedet er i København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Jakob C. Asmund, elementleder for Rumoperationer på telefon 7281 7347 eller major Karsten Marrup, chef for Center for Luft- og Rumoperationer på tlf.: 728 17349

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Aldijana Henic på telefon 3266 5299.

Ansøgningsfristen er den 2. august 2026. Samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Stillingen er til besættelse den 24. august 2026.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer. FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren. FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Ansøgningsfrist: d. 2. august 2026

Afdeling: Ryvangs Allé 1 2100 København Ø

Lokation: København by

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3073459//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT