Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Er du vores nye studentermedhjælper i Institutions i Markets?

Nykredit



Søger du et spændende og udfordrende studiejob, der giver indsigt i, hvordan vi i Nykredit arbejder med finansielle institutioner? Og er du serviceminded af natur og har evnen til at bevare overblikket i en travl hverdag, hvor din hjælp altid er efterspurgt? Så er du måske vores nye assistant analyst.

Som assistant analyst i Institutions spiller du en vigtig rolle i vores team, der har ansvaret for relationen til Nykredit-koncernens finansielle institutioner i ind- og udland. Vores kunder spænder bredt fra banker, kapitalforvaltere og fondsmæglere til pensionskasser og forsikringsselskaber. Du bliver en del af en afdeling med et solidt fagligt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe værdifulde kundeoplevelser og understøtte nogle af koncernens største kunder.

Du bliver også en del af Nykredit-koncernen, hvor vi lover muligheder og udvikling til dig, der vil og kan. Det vil du også opleve gennem fx vores studenternetværk, Nykredit Youth. Her bliver du løbende inviteret til faglige oplæg med bl.a. vores egne direktionsmedlemmer som oplægsholdere samt arrangementer, hvor du får mulighed for at netværke med andre unge fra hele koncernen.

Motiveres du af analyse, struktur og finansielle markeder?
Så er du landet rigtigt. Som studentermedhjælper hos os kan du se frem til at arbejde tæt sammen med de kundeansvarlige for de finansielle institutioner og få et indgående kendskab til værdikæderne i en bank.

Du bringer din teoretiske viden fra studiet i spil og opbygger samtidig praktisk erfaring med arbejdet i en Markets-organisation. Du bliver en del af et fagligt dygtigt og kundeorienteret team, hvor du får mulighed for både faglig og personlig udvikling gennem sparring med specialister og kolleger.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • At bidrage til onboarding og ajourføring af kunder.
  • At vedligeholde kundeinformationer i diverse systemer.
  • At skabe overblik over koncernens forretningsaktiviteter med kunder.
  • At assistere relationship managere med kundeforhold.
  • At strukturere og analysere forretningsdata.
  • At opdatere og udarbejde præsentationsmateriale.

Arbejdstiden er gennemsnitligt ca. 15 timer om ugen. Vi tager naturligvis hensyn til dit studie og dine eksamener, men vi forventer samtidig, at du har en fleksibel indstilling til arbejdstid og opgaver.

Er det dig, vi leder efter?
Vi lægger vægt på, at du:

  • er god til at samarbejde,
  • arbejder struktureret og ansvarsbevidst,
  • hurtigt kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger,
  • kan prioritere dine opgaver i travle perioder,
  • er initiativrig, åben og serviceminded,
  • har interesse for finansielle markeder og institutioner,
  • har en studiebaggrund inden for økonomi, finansiering eller et beslægtet område,
  • har gennemført mindst det første år af dit studie.

Dit nye team
Du bliver en del af et fagligt dygtigt og kundeorienteret team på 9 kolleger, bestående af analytikere og relationship managere. Vi arbejder tæt sammen om at skabe gode og værdifulde kundeoplevelser for nogle af koncernens største kunder, som typisk har mange snitflader til Nykredit. Derfor samarbejder vi med en bred vifte af forretnings- og supportområder, herunder Markets, Asset Management, Investments, Trade Finance, Cash Management, Payments, Kredit samt koncernens AML- og KYC-teams.

Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Associate Director Sean Weber Mibak på telefon 44 55 27 54, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].

Vi inviterer til samtaler løbende og ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV og karakterbevis.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nykredit



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nykredit

Hovedkontor: Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3074266//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT