Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Er du VisitDenmarks nye studentermedhjælper til Danmarks nationale turismeplatform, VisitData?

VisitDenmark



Har du lyst til et studiejob, hvor ikke to dage er ens? Hos VisitData bliver du en del af arbejdet med at udvikle og understøtte Danmarks nationale turismeplatform. Du får en varieret hverdag med koordinering, kommunikation, analyser og administrative opgaver – og mulighed for at arbejde med data og analyser, der skaber værdi for vores brugere.
Er du i gang med en uddannelse indenfor kommunikation, cand. Merc eller noget tredje og har du lyst til at arbejde med at gøre Danmarks turismeerhverv mere datadrevet? Så er det måske dig, vi leder efter til at få med ombord i vores team i VisitDenmark.

Hos VisitData arbejder vi på at gøre dansk turisme mere datadrevet. Derfor leder vi efter en studentermedhjælper, som har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem data, kommunikation og tæt dialog med brugerne af Danmarks nationale turismeplatform.

Om teamet:
Nogle af os brænder for analyser og data, andre for kommunikation, udvikling eller samarbejdet med brugerne. Det, vi har til fælles, er ønsket om at gøre data anvendelige for turismebranchen. Vi sparrer meget med hinanden, deler viden og hjælper hinanden i mål. Vi arbejder som en integreret del af VisitDenmarks brand og identitet og har et stærkt samarbejde med destinationsselskaberne, der sidder rundt i landet og bruger VisitData.

Opgaver og ansvar i jobbet:
Du bliver en vigtig del af VisitData-teamet og får en bred rolle på tværs af administration, kommunikation, analyser og koordinering. Hos os bliver du nemlig ikke specialist i én disciplin. Du kommer til at samarbejde med både kolleger og brugere og bidrager til at udvikle og udbrede Danmarks nationale turismeplatform. Hvis du motiveres af at skabe struktur, formidle viden og arbejde med data, der gør en forskel, tror vi, du vil trives hos os. Hos VisitData er det holdets samlede indsats, der bringer os i mål.

Dine primære opgaver:

  • Formidle VisitData på en tilgængelig og appellerende måde gennem nyhedsbreve, website og andre materialeformater (PowerPoints, Word Docs) samt holde disse opdaterede
  • Yde support til brugere og hjælpe dem med at navigere på platformen, besvare spørgsmål og sikre, at de kommer godt i gang med VisitData.
  • Udarbejde rapportering på centrale KPI'er og bidrage til at måle effekten af de initiativer og løsninger, vi sætter i gang.
  • Bidrage med dine idéer til, hvilke initiativer, vi sammen kan søsætte for at udvikle og udbrede VisitData på den bedste måde
  • Repræsentere VisitData ved netværksmøder, webinarer og besøg hos destinationer og aktører, hvor du hjælper med at facilitere aktiviteter og sikrer, at deltagerne får en god oplevelse.
  • Løse forskellige ad hoc-opgaver, der understøtter teamet og er med til at sikre, at vi når vores fælles mål.

Dine kvalifikationer:
Vi leder efter en nysgerrig generalist, der trives i krydsfeltet mellem data, kommunikation og samarbejde med brugerne. Du er i gang med en uddannelse inden for kommunikation, cand.merc. eller noget tredje og har mindst to år tilbage af dit studie. Derudover skriver og taler du flydende dansk.

Det er et plus, hvis du har godt kendskab til dataformidling og turisme. Det vil også være en fordel, hvis du kender Outlook og Office-pakken godt og har naturligt flair for, hvordan analyser formidles mest effektivt. Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver sat godt ind i opgaver, systemer m.v.

Vi ser også meget gerne, at du kan tjekke flere af disse af:

Du trives med mennesker og kan formidle

  • du kan lide at hjælpe andre, er nysgerrig af natur og ved, at man må lytte for at forstå
  • du synes, god service er motiverende
  • du er ikke bange for administrative opgaver, når de bidrager til fællesskabets resultater
  • du skriver godt, kan gøre komplekse emner enkle og har altid øje for modtageren

Du er struktureret og analytisk

  • du kan lide at arbejde struktureret, er god til at håndtere flere aktiviteter sideløbende, da du holder overblik og tager ansvar for, at dine opgaver bliver løst
  • du er nysgerrig på analyser og data
  • du synes, det er spændende at finde mønstre og skabe overblik

Som kollega er dine kendetegn

  • Du tænker løsningsorienteret, er proaktiv og tager selv initiativ til, hvordan processer og opgaver kan optimeres og er ikke bange for at tage fat – også hvis opgaven har en mere administrativ karakter
  • Du balancerer ordentlighed og grundighed med lysten til at tage initiativ, skabe nyt og nå de bedst mulige resultater
  • Dit mindset er udpræget serviceorienteret og imødekommende og du samarbejder godt med kollegaer med forskellige personlighedsprofiler

Vi tilbyder:
Som studentermedhjælper hos os får du et tværfagligt studiejob med mulighed for at blive udfordret og udvikle dine kompetencer. Du får konkrete opgaver, der gør en forskel for turismen i hele landet. Hos os skifter arbejdsdagene. Den ene dag arbejder du med analyser, den næste skriver du et nyhedsbrev og den tredje hjælper du en bruger godt videre. Hvis du motiveres af variation og kan se værdien i både de store og de små opgaver, tror vi, du vil trives hos os.

Vi mener sagtens, det er muligt at være professionelle og samtidig uformelle og uhøjtidelige. Hos os prioriterer vi at være en moderne, fleksibel og inkluderende arbejdsplads med høj arbejdsglæde.

Og kollegaskabet er helt i top. Samlet set får du cirka 100 nye, gode kolleger fordelt på hovedkontoret i København og vores markedskontorer i udlandet. Vi er særligt stolte af, at vi gennem vores arbejde er med til at skabe udvikling og arbejdspladser i hele Danmark hele året.

Vores studenterstillinger er på 15-20 timer ugentligt. Vi er selvfølgelig fleksible i forhold til eksamensperioder, og forventer ligeledes fleksibilitet fra din side i travle perioder.

Hovedarbejdsstedet er på VisitDenmarks hovedkontor, Islands Brygge 43.

Ansøgning:
Vi har brug for dig allerede den 2. september, så send ansøgning og CV senest den 17. juli via ”søg stillingen”. Af hensyn til en ensartet, fair og effektiv proces for alle, vil kun ansøgninger indsendt via vores E-rekrutteringssystem blive taget i betragtning. Samtaler forventes holdt i uge 33 eller 34.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Data Analyst Consultant Ea Stenberg på 53750095 (ferie 6.-24. juli) eller Data Analyst Consultant Jakob Goll Knudsen på 26235253 (ferie 17.-29 juli).
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, etnicitet, handicap, religion eller seksuel orientering til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: d. 17. juli 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos VisitDenmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.07.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


VisitDenmark

Hovedkontor: Islands Brygge 43, 2300 København S

VisitDenmark markedsfører Danmark som rejsemål, så endnu flere internationale turister får kendskab til vores land og lyst til at rejse hertil. Det gør vi for at skabe omsætning, vækst og arbejdspladser i hele Danmark året rundt. Vi har markedskontorer i 8 lande og bearbejder prioriterede markeder i Europa, Nordamerika og Asien. Omkring halvdelen af vores finansiering kommer fra staten, mens den resterende del kommer fra destinationerne og kommercielle partnere i såvel Danmark som udlandet.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3075319//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT