Pædagog til udvikling af fleksible lærings- og fritidsmiljøer i Gyrstinge
Ringsted Kommune
Skolecenter, Skoler, Gyrstinge Skole & Landbørnehus
Vil du være med til at skabe nye deltagelsesmuligheder for børn i både skole og SFO? Og har du lyst til at udvikle fleksible lærings- og fritidsmiljøer, hvor fællesskab, leg og specialpædagogiske greb går hånd i hånd?
Vi søger en kollega, der tror på, at alle børn ønsker at lykkes, og som kan omsætte specialpædagogisk viden til nærværende hverdagspraksis. Vi søger en kollega, der vil være med til at udvikle de lærings- og fritidsmiljøer, som gør det muligt for flere børn at opleve mestring, mening og tilhør.
Gyrstinge Skole & Landbørnehus søger en pædagog med specialpædagogiske kompetencer til en kombineret skole- og SFO-stilling.
Hvem er vi?
Gyrstinge Skole & Landbørnehus er en samlet landsbyordning med fælles ledelse, sund økonomi og stærk forældreopbakning. Vi har et landbørnehus med vuggestue og børnehave, en skole med elever fra 0. til 6. kl. og en SFO med høj tilslutning. Vi har stærke relationer på kryds og tværs af de mindre børne- og voksenfællesskaber, faglige ambitioner i alle afdelinger og et tæt samarbejde med forældre og det omkringliggende landsbysamfund. Vores naturskønne omgivelser giver os unikke muligheder for at skabe varierede lærings- og deltagelsesmiljøer inde som ude. Se mere på gysl.dk.
Vi er optaget af at skabe trivselsstærke fællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til, at kunne bidrage og kunne udvikle sig:
- at give børn indflydelse og ejerskab over egne opgaver
- at tilpasse udfordringerne, så de hverken er for svære eller for lette
- at skabe et trygt miljø, hvor alle føler sig set, forstået og forbundet med andre
Om stillingen:
Vi ønsker at styrke arbejdet med specialpædagogisk greb i vores almenpædagogiske praksis i både skole og SFO. Vi søger derfor en pædagog, som vil være med til at udvikle de lærings- og fritidsmiljøer, hvor børn med forskellige forudsætninger kan opleve reel deltagelse, mestring og trivsel. Du bliver en nøgleperson i det udviklingsrum.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- at understøtte børnenes sociale, følelsesmæssige og faglige deltagelse i både skole og SFO
- at arbejde relationelt, systematisk og vedholdende med fællesskabende pædagogik og udviklingen af fleksible lege- og læringsmiljøer
- at være nysgerrig på børns perspektiver og optaget af at forstå deres motivation og handlegrunde
- at omsætte generel viden om børn i udsatte positioner til faglige refleksioner og konkrete handlinger i hverdagen
- at indgå i et tæt tværprofessionelt samarbejde med kolleger, forældre og andre relevante samarbejdspartnere
Vi tilbyder:
- mulighed for at arbejde undersøgende og udviklende med specialpædagogiske indsatser helt tæt på praksis
- yderst kompetente, engagerede og loyale kolleger, som tror på fælles løsninger
- en arbejdsplads med ambitioner, korte beslutningsveje og en uhøjtidelig stemning over frokosten
- gode muligheder for faglig sparring og udvikling
- motiverende omgivelser for både legende, lærende og æstetiske oplevelser
Vi søger en fagperson, der sammen med resten af vores stærke hold vil være med til at udvikle fremtidens fællesskaber for børn i Gyrstinge. Hos os handler specialpædagogik ikke om at trække børn ud af fællesskabet – men om at udvikle fællesskaber, som flere børn kan være en del af.
Ring eller skriv endelig hvis du har spørgsmål eller ønsker at besøge vores skønne sted.
Ansøgningsfrist: 18. august 2026.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 24. august 2026.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesform
Fastansat
Arbejdstid
Deltid
Startdato
1. oktober 2026
Løn
Løn jf. overenskomst.
Antal ledige stillinger
1
Beskæftigelsesgrad
30 timer pr. uge
By
Ringsted
Region
Sjælland
Land
Danmark
Referencenummer
2026/241
Kontakt
- Anne Katrine Blond, +4524764879
Publiceret
03.07.2026
Sidste ansøgningsdag
18.08.2026
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

