Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Dygtig studentermedhjælper til enheden Vejviden

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Politik og administration

Ansøgningsfrist: 02.08.2026

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Studenterjob/fritidsjob

Søg jobbet

Vejviden i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen søger en engageret studentermedhjælper til en fleksibel stilling på 7,5-15 timer om ugen.
Som studentermedhjælper i Vejviden bliver du en del af en fagligt stærk enhed, hvor du kommer til at arbejde med både myndighedsopgaver og en bred vifte af administrative og udviklingsorienterede opgaver.

Du vil indgå i et team bestående af 10 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Teamet er travlt, velfungerende og præget af et uformelt samarbejdsmiljø. Vi lægger vægt på videndeling, grundig oplæring og faglig udvikling, så du hurtigt opnår de nødvendige kompetencer til selvstændigt at kunne løse dine opgaver.

Din hovedopgave bliver at bidrage til myndighedsbehandlingen i forbindelse med kommunens tilsyn med de offentlige veje og private fællesveje. Derudover vil du indgå aktivt i teamets øvrige opgaveløsning.

Stillingen indebærer en bred kontaktflade både internt og eksternt. Du vil blandt andet have løbende dialog med enhedens tilsynsførende, som registrerer manglerne på byens veje.

Dine hovedopgaver bliver at

  • bidrage til sagsbehandling i forbindelse med vedligeholdelse af private fællesveje, herunder henvendelser til og dialog med grundejere
  • behandle skriftlige borgerhenvendelser og henvendelser fra andre interessenter
  • sikre en effektiv håndtering af teamets fællespostkasse
  • bidrage til enhedens øvrige opgaveløsning, fx digitale eller udviklingsorienterede opgaver

Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse og har interesse for administrative processer, myndighedsopgaver og skriftlig kommunikation.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver og kan bevare overblikket
  • er løsningsorienteret, kan arbejde selvstændigt og er god til at kommunikere på skrift
  • er omhyggelig og pligtopfyldende og forstår vigtigheden af at agere professionelt og serviceorienteret
  • trives i en stor organisation, er samarbejdsorienteret og har lyst til at få tingene til at lykkes i fællesskab

Det er en fordel, hvis du har interesse for eller kendskab til vejområdet, offentlig forvaltning eller kommunale myndighedsopgaver. Erfaring med QGIS, GIS-værktøjer eller andre digitale platforme vil ligeledes være en fordel, men ikke et krav.

Om os
Enheden Vejviden er en del af Afdeling for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold og forvalter vejinfrastruktur, herunder udvælgelse af veje til rettidig renovering og vedligehold. Enheden består af ca. 30 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde inden for blandt andet planlægning, anlæg, projektstyring, byggeledelse samt trafik- og vejområdet.

Fælles for os er et stærkt fokus på tværfagligt samarbejde og en ambition om at finde de bedste løsninger på vores opgaver. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for administration og IT mv. Overenskomsten er aftalt mellem Kommunernes Landsforening (KL) og HK.

Vi tilbyder en fleksibel 7,5-15 timers arbejdsuge, der tager hensyn til dit studie, eksaminer m.m. Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at balancere arbejdsliv og privatliv.

Forventet ansættelsesstart er september 2026 eller snarest muligt.

Arbejdspladsen er beliggende på Islands Brygge, og det vil være muligt med hjemmearbejde.

Mere information
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Lisbet Steensen på 21 35 56 43 eller enhedschef Niels Peter Fredslund på 41 95 30 03.

Du kan læse mere om Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen og Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold her: Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Københavns Kommune

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 32.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3076065//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT