Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Special Operations Forces elementet i Forsvarsstaben

Forsvaret



Studentermedhjælper til Special Operations Forces elementet i Forsvarsstaben
Kunne du tænke dig at lære de danske specialoperationsstyrker at kende og medvirke til at styrke de danske specialoperationsstyrkers kampkraft? Så er stillingen som studentermedhjælper ved Special Operations Forces elementet i Forsvarsstaben måske jobbet til dig.

Om os
Special Operations Forces (SOF) elementet er et lille team, som dedikeret og målrettet understøtter implementeringen af forligsinitiativer. Primært ved de danske specialoperationsstyrker, men også ved Arktisk Kommando i Grønland.

Vi skal omsætte politiske hensigter til konkrete løsninger, som vil styrke kampkraften og parathed til at kunne indsættes ved de danske specialoperationsstyrker og Arktisk Kommando.

Vi har derfor en bred kontaktflade med ministeriets departement, på tværs af forsvarets styrelser og kommandoer samt med Forsvarets Dronecenter, Jægerkorpset (herunder Sirius) og Frømandskorpset.

Elementet er etableret med kontor i København og Aalborg. Jobbet er tænkt til at have fast base i København, men der vil lejlighedsvis være behov for tilstedeværelse i Aalborg, Odense og Kongsøre.

Om stillingen
Som studentermedhjælper vil du have en række opgaver, som skal støtte de faste projektledere i deres arbejde.

Opgaverne er mange, forskelligartede, store og små, men kunne for eksempel være:

  • Løbende opfølgning på fremdrift og koordinering af SOF-elementet rapportering.
  • Onboarding af nye medarbejdere.
  • Arrangere besøg ved de taktiske enheder og hovedkvarterer – primært Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Jægerkorpset, Sirius og Frømandskorpset.
  • Støtte til projektlederne, herunder udfærdigelse af notater og referater af møder og workshops.
  • Støtte til elementets samarbejde med Forsvarsakademiet, herunder støtte til datafangst og bearbejdning af interviews etc. og støtte til virksomhedsbesøg og workshops.
  • Samt støtte til planlægning og styring af SOF-elementet interne budget og til SOF-elementet anvendelse af AI i opgaveløsningen.

Du vil også skulle orientere om og forestå tilmelding til kurser, praktiske opgaver ifm. workshops og seminarer og løse ad hoc opgaver i hverdagen.

Vi, der allerede er i elementet, vil hjælpe dig godt i gang, så du over tid kan arbejde selvstændigt. Vi forventer ikke du mestrer det hele fra starten.

Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde og opgaverne kan blive justeret løbende.

Om dig
Vi søger en som er i gang med en længerevarende uddannelse og kan fungere i et lille team med mange forskellige opgaver. Du bør være åben og engageret, samtidig med at du er i stand til at trives med selvstændig opgaveløsning.

Vi forestiller os, at du:

  • Ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Er serviceorienteret og har blik for hvad der skal gøres.
  • Kan arbejde selvstændigt, bidrager med nye idéer og er pro-aktiv og handlekraftig.
  • Kommunikerer sikkert og klart – skriftligt som mundtligt.
  • Arbejder struktureret, har sans for koordinering og trives med en bred kontaktflade.
  • Har motivationen og evnen til at lære og blive klogere undervejs.

Vi lægger vægt på at have en god omgangstone og et godt arbejdsmiljø trods en travl hverdag.

Ved at søge denne stilling får du et spændende, varieret og relevant job som samtidigt åbner døre for din videre udvikling.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdstid vil udgøre op til 15 timer om ugen.

Arbejdsstedet er i København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Flemming Bech på telefon 2214 7880. I uge 29 og 30 kan Major Bente Ravn kontaktes på telefon 2496 5615.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Louise Goul Avnegaard på telefon 3266 5838. I uge 30 kan du kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på telefon 3266 5657.

Ansøgningsfristen er den 27. juli 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.

Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Ansøgningsfrist: d. 27. juli 2026

Afdeling: Holmens Kanal 9 1060 København K

Lokation: København by

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.07.2026
NewTech & AI
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3076282//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT