Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til datadrevet styring i Supply Chain – Aalborg

Bravida Danmark



Aalborg

Vil du arbejde med data, dashboards og AI – og samtidig skabe reel forretningsværdi?
Er du nysgerrig på, hvordan data kan omsættes til konkrete forbedringer i en kompleks supply chain?

Hos Bravida i Aalborg søger vi en analytisk og nysgerrig studentermedhjælper til vores indkøbsafdeling. Stillingen udspringer af et strategisk fokus på datadrevet styring, hvor vi ønsker at styrke vores beslutningsgrundlag og frigøre tid til vores specialister.

Du får en central rolle i at strukturere data, udvikle dashboards og udforske nye AI-muligheder. Samtidig bliver du en vigtig sparringspartner i arbejdet med at skabe overblik og ensartede processer på tværs af organisationen.

I din hverdag vil du arbejde med både struktur og udvikling – hvor du både rydder op i eksisterende data og er med til at bygge nye løsninger. Du får base på vores kontor i Aalborg og arbejder ca. 10-15 timer om ugen i tæt samarbejde med forretningen.

Dine arbejdsopgaver vil inkludere
Du får en alsidig rolle med fokus på både drift, analyse og udvikling:

  • Strukturering og vedligeholdelse af data på SharePoint og fællesdrev
  • Udvikling af KPI-dashboards i Excel og Tableau
  • Automatisering af rapportering
  • Sikring af datakvalitet og ensartede datastrukturer
  • Dataanalyse og identificering af mønstre og indsigter
  • Test og afprøvning af AI-værktøjer samt små proof-of-concepts
  • Du vil også skulle varetage manuelle indtastningsopgaver, rutine og registreringsopgaver - indtil du får automatiseret dem

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der er nysgerrig på data og teknologi – og som motiveres af at skabe struktur og overblik.

Vi forestiller os, at du:

  • Er studerende inden for datamatik, data science, IT, AI eller lignende
  • Har minimum 2 år tilbage af din uddannelse
  • Er stærk i Excel (formler, pivottabeller og datastruktur)
  • Har en analytisk tilgang og datalogisk forståelse
  • Arbejder struktureret og har sans for detaljer
  • Har interesse for AI og nye teknologier

Det er en fordel – men ikke et krav – hvis du har erfaring med Tableau/Power BI, SQL eller Python.

Hos os får du
Hos Bravida bliver du en del af en virksomhed, hvor vi arbejder målrettet med at udvikle fremtidens løsninger. Du får mulighed for at arbejde med data i praksis og få indsigt i, hvordan en stor organisation arbejder strategisk med supply chain og digitalisering.

Vi arbejder som ét Bravida på tværs af fag og regioner, og du får adgang til et stærkt fagligt netværk. Hos os er trivsel, samarbejde og udvikling i fokus, og vi lægger vægt på en kultur præget af ansvarlighed, engagement og enkelhed.

Du får et studiejob med reel indflydelse, hvor dine løsninger bliver brugt – og hvor du er med til at skabe værdi fra dag ét.

Lyder det som noget for dig?
Tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV – vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasper Gram Nielsen på [email protected]. (Obs: vi holder ferie fra 15. juli til 5. august)

Vi glæder os til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bravida Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (15.07.2026)
NewTech & AI
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bravida Danmark

Hovedkontor: Park Allé 373, 2605 Brøndby

Bravida Danmark er blandt landets største tekniske installations- og servicevirksomheder med over 3.000 medarbejdere i byer landet over, og vi er en arbejdsplads, der har plads til alle.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3077347//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT