Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Erhvervsstyrelsen søger en student med interesse for selskabsret

Erhvervsstyrelsen



Har du lyst til at få praktisk erfaring med selskabsret? Så er du måske vores nye studentermedhjælper. Som student i Erhvervsstyrelsens Selskabskontrol får du et spændende og udfordrende studiejob i et stærkt fagligt miljø, hvor du kan få erfaring med at bruge din teoretiske viden i praksis.

I Erhvervsstyrelsens Selskabskontrol arbejder vi som myndighedernes first-line-of-defence, hvor vi gennem målrettet og risikobaseret selskabsretlig kontrol forebygger og bekæmper over- og underverdenens udnyttelse af det danske selskabssystem til økonomisk kriminalitet.

Det er et område, der står højt på den politiske dagsorden, og hvor nye digitale muligheder skaber løbende udvikling af området.

At være studentermedhjælper i Erhvervsstyrelsens Selskabskontrol

Formålet med Erhvervsstyrelsens selskabskontrol er at understøtte det danske selskabssystem ved at kontrollere overholdelse af de selskabsretlige regler, men en af vores vigtigste opgaver er at forebygge og bekæmpe, at danske selskaber anvendes til hvidvask og økonomisk kriminalitet.

Som studentermedhjælper hos os, får du mulighed for at prøve kræfter med en bred portefølje af opgaver inden for selskabsret og forvaltningsret. Du vil både få selvstændige opgaver, samt have opgaver der skal løses i samarbejde med områdets anden student og med de øvrige medarbejdere i Selskabskontrollen.

Vi tilbyder et varieret og udfordrende studiejob i et socialt og knivskarpt fagligt fællesskab. Der er rig mulighed for sparring med kollegaer og tonen er uhøjtidelig. Du vil løbende få feedback på din opgaveløsning, da vi har fokus på din personlige og faglige udvikling.

Du vil som studentermedhjælper bl.a. skulle arbejde med:

  • Lettere sagsbehandling inden for selskabskontrol, fx sagsoprettelse, kontrol med virksomhedsdeltagere og registreringer i CVR samt behandling af stiftelser af virksomheder.
  • Besvarelse af konkrete henvendelser og generel vejledning inden for det selskabsretlige regelsæt.
  • Behandling af anmodninger om aktindsigt.
  • Udarbejde og opdatere vejledninger på styrelsens hjemmeside inden for selskabsretten.

Engageret og struktureret student med juridisk forståelse

Vi søger en talentfuld student med godt humør, der vil udvikle sig fagligt, og som ønsker at tilegne sig praktisk erfaring inden for selskabsret og offentlig forvaltning. Du skal være i gang med en juridisk relevant uddannelse (stud.jur., stud.HA(jur.) eller stud.merc.jur), have styr på den juridiske metode og gerne have et par år tilbage af studiet.

Det forventes, at du:

  • er kendetegnet ved at være imødekommende, struktureret og have en høj faglighed,
  • har interesse for og kendskab til det selskabsretlige regelsæt, og med fordel også har kendskab til offentlig forvaltning,
  • lærer hurtigt og tager initiativ,
  • kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre
  • har sans for kvalitet og er en god formidler - både skriftligt og mundtligt, og
  • har en ansvarsbevidst og resultatorienteret tilgang til opgaveløsningen.

Hvem er dine nye kollegaer

Dine nye kollegaer er 30 engagerede medarbejdere, der spænder bredt i alder, erfaring og uddannelsesbaggrund. Der er én anden student i Selskabskontrollen. Vi deler en fælles passion for høj faglighed og kan hurtigt blive nørdede i vores snakke om selskabsret, økonomisk kriminalitet og data, digitalisering og machine learning.

Vi værdsætter et stærkt socialt fællesskab, og vi deltager aktivt i mange af de sociale arrangementer som Erhvervsstyrelsen tilbyder. Vi griner sammen og har en uformel omgangstone, fordi vi synes det skal være sjovt at gå på arbejde.

Om os

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og er placeret på flere forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen her.

Om ansættelsen

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem HK/STAT og Finansministeriet. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen. Vi er fleksible mht. eksamensperioder og planlægning af din arbejdstid, men forventer til gengæld, at du er frisk på at arbejde igennem i travle perioder.

Tiltrædelse forventes at være snarest muligt og senest 1. oktober 2026.

Interesseret?

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” i annoncen og følger instruktionerne. Din ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet skal være modtaget senest mandag den 24. august 2026
.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte fuldmægtig i selskabskontrollen Amalie Compen Skakun på telefon 35291847, eller chefkonsulent Anders Bentzen på 35291295. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Diana O. Birch på 91 33 71 39.
Bemærk at tilgængeligheden vil være begrænset i juli.

Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her.

Ansøgningsfrist: d. 24. august 2026

Afdeling: Langelinie Allé 17 2100 København Ø.

Lokation: Langelinie Allé 17

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Erhvervsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Erhvervsstyrelsen

Hovedkontor: Langelinie Allé 17, 2100 København Ø

Erhvervsstyrelsens mission er i partnerskab med andre at gøre det enkelt og attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Vi arbejder bl.a. for at yde en effektiv service til erhvervslivet med fokus på brugervenlige digitale løsninger, fremme vækstmulighederne i hele landet gennem erhvervsudvikling, færre byrder og fysisk planlægning og styrke konkurrenceevnen gennem erhvervsregulering, der understøtter nye forretningsmodeller, og et tilsyn der modvirker misbrug og svindel.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3077551//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT