Studentermedarbejder til kommunikationsopgaver i Røde Kors’ Beredskabssektion
Røde Kors
Brænder du for at være med til at kommunikere om forebyggelse, uddannelse og beredskabsindsatser inden for Røde Kors? Så er du måske den studentermedarbejder vi mangler til beredskabssektionen.
Beredskabssektionen er en del af national afdeling i Røde Kors og omfatter aktiviteterne førstehjælp, samarit og beredskab. Vi er 18 medarbejdere, fordelt på de tre aktiviteter, inkl. studentermedarbejdere og en sektionsleder.
Når katastrofen rammer er Røde Kors mest kendt for vores evne til at handle hurtigt ude i verden. Men i Røde Kors kan vi også gøre meget, når der er kriser i Danmark. Vores landsdækkende tilstedeværelse med mere end 40.000 frivillige gør, at Røde Kors er en organisation, som befolkningen, virksomheder og myndigheder kan henvende sig til, når krisen rammer, og der er brug for handling.
Beredskabssektionen består af tre teams:
I Førstehjælpsteamet understøtter vi Røde Kors’ afdelinger og instruktører i at udbyde førstehjælpskurser i hele landet. Støtten består både i det administrative og det førstehjælpsfaglige, herunder udarbejdelse af undervisningsmaterialer. Det overordnede formål er at udbrede førstehjælpskompetencer til alle i Danmark, dog med særligt fokus på målgrupper, som lever i udsathed.
Samariterteamet understøtter Røde Kors’ afdelinger og frivillige samaritter i at markedsføre en fagligt kompetent samaritertjeneste, der skaber tryghed på festivaler, sportsbegivenheder og andre events i hele landet.
Beredskabsteamet arbejder med udvikling af Røde Kors beredskab i Danmark. Vi støtter myndighederne inden for det psykosociale område og med håndtering af frivillige i beredskabshændelser. Målet er at sikre at vores frivillige træder til i kriser og at Røde Kors i Danmark integreres som en del af samfundets beredskab.
Som studentermedarbejder kommer du til at samarbejde med kollegaer i Beredskabssektionen, frivillige i de tre aktiviteter og med Røde Kors’ eksterne partnere. Dit fokus vil især være at støtte sektionens konsulenter med kommunikationsopgaver. Der vil være mulighed for aktiv sparring med Røde Kors’ kommunikationsafdeling, og du bliver en del af fællesskabet med studentermedarbejderne i de øvrige afdelinger i Røde Kors.
Konkrete opgaver
• Skrive og opdatere materialer digitalt og på print.
• Kommunikation til frivillige i de tre aktiviteter i sektionen.
• Korrekturlæsning og gennemskrivning af tekster.
• Opsøge og skrive historier fra Røde Kors’ aktiviteter i Danmark.
• Mindre layout-opgaver.
• Andre ikke-kommunikationsrelaterede opgaver i sektionen.
Om dig
Vi forventer, at du:
• Er i gang med en videregående uddannelse indenfor kommunikation, retorik, journalistik eller lignende.
• Er velskrivende.
• Arbejder selvstændigt med opgaverne
• Er detaljeorienteret og sætter en ære i at dit arbejde står snorlige
• Det er en fordel, hvis du har erfaring med grafisk opsætning
Din kommende arbejdsplads
Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation. I over 150 år har vi hjulpet nødlidende uden at skele til religion, etnicitet eller politisk overbevisning. I dag er vi over 40.000 frivillige alene i Danmark og har over 100 millioner støtter i hele verden.
Dine ansættelsesvilkår
Som student i beredskabssektionen skal du understøtte sektionens samlede arbejde. Du refererer til de to studenteransvarlige konsulenter, og vil samarbejde direkte med de relevante kollegaer i afdelingen og i huset, blandt andet kollegerne i vores kommunikationsafdeling.
Stillingen er på 15 timer om ugen, arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt og kan i høj grad tilpasses dine studieforpligtelser. Tjenestestedet er på landskontoret, Blegdamsvej 27, 2100 Østerbro tæt på Trianglen metrostation. Du skal regne med lejlighedsvis aktivitet både aften og weekender.
Ansøgning og yderligere oplysninger
Der er deadline på ansøgningen d. 14. august 2026. Stillingen forventes besat 1. september 2026, og vi forventer at gennemføre interviews i uge 34.
Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulenter Charlotte Høeg Andersen på tlf. 53570662, eller Anne Ladekarl på tlf. 2459 8797
Afdeling: Beredskabssektionen
Ansøgningsfrist: 14 August 2026
Placering: Beredskab / Blegdamsvej, 27, 2100, København, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

