Kvalitativ studentermedarbejder
TEAMARBEJDSLIV ApS
TeamArbejdsliv søger en studentermedarbejder medio august 2026.
Vi har brug for en studerende som er interesseret i kvalitative samfundsvidenskabelige metoder, har lyst til at arbejde praktisk med at organisere, rekruttere interviewpersoner, bearbejde interviews samt analysere kvalitative data.
Der er brug for, at du kan:
• Deltage i at indkalde og afvikle interessentgruppe/projektgruppemøder
• Rekruttere deltagere til interviews
• Bearbejde interviews med hjælp af AI og din faglighed
• Deltage i kvalitative analyser af interviews og andet materiale – med et samfundsvidenskabeligt analytisk blik
• Tage referater af møder.
Vi kan tilbyde dig i gennemsnit 12-15 timer om ugen. Vi arbejder med projekter og har perioder med varierende belastning. Vi kan tilbyde dig at være fleksible, hvis du i perioder har brug for at arbejde mindre og vi forventer, at du kan være fleksibel, når det brænder på hos os.
Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig baggrund som fx sociologi eller psykologi. Dernæst skal du have læst minimum to år og gerne have praktisk erfaring med dataindsamling og dataanalyse.
Lønniveauet er 165 kroner pr. time + feriepenge.
TeamArbejdsliv er en privat evaluerings-, forsknings- og konsulentvirksomhed i Valby, som beskæftiger sig med arbejdsliv, arbejdsmiljø og især psykisk arbejdsmiljø. Virksomheden har både opgaver for private og offentlige kunder samt arbejdsmarkedets organisationer og BFA-systemet.
Der er p.t. en anden student ansat.
Skriv en kort ansøgning til [email protected] – du kan få yderligere informationer om jobbet hos Flemming Pedersen på 2083 1501.
Tiltrædelse: Medio august 2026
Flemming Pedersen
Evalueringschef, direktør
Høffdingsvej 22, 1. sal,
2500 Valby
www.teamarbejdsliv.dk
Hovednummer: 38 34 50 34
Mobil: 20 83 15 01
E-mail: [email protected]

