6 instruktorer søges til undervisning i bevægeapparatet ved den regionale bacheloruddannelse i medicin- Esbjerg
Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)
Ved Institut for Regional Sundhedsforskning er 6 instruktorater ledige til besættelse i perioden 1. november 2026 til 30. juni 2028 til undervisning i faget ”Bevægeapparatet” som er placeret på Modul B2 om efteråret ved den Regionale lægeuddannelse. Undervisningen varetages fysisk på SDU Campus Esbjerg, Degnevej 14. Der bliver tale om holdundervisning i bevægeapparatets anatomi og human embryologi. Undervisningen vil typisk være placeret mandag, onsdag og fredag.
Det foretrækkes, at ansøgere til instruktoraterne selv har bestået det meste af deres bachelor på uddannelsen i Medicin eller Klinisk Biomekanik.
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) består af otte institutter, hvis forskere er førende inden for forskning i medicin, folkesundhed, psykologi, idræt, klinisk biomekanik, klinisk sygepleje, jordemodervidenskab, ergo- og fysioterapi samt audiologi. Fakultetet bedriver forskning for og med samfundet og formidler forskningsresultater til befolkningen, sundhedsprofessionelle og beslutningstagere. Fakultetet udbyder desuden en tilsvarende vifte af sundhedsvidenskabelige uddannelser, hvis mål er at uddanne sundhedsprofessionelle på internationalt niveau til fremtidens sundhedsvæsen.
I 2023 flyttede SUND ind i en nybygget, moderne fakultetsbygning på 50.000 m² i Odense, hvor forskning, undervisning og administration er samlet under ét tag. Bygningen er direkte forbundet med det kommende Odense Universitetshospital, hvilket skaber unikke muligheder for samarbejde på tværs af fagligheder og funktioner. Fakultetet har også aktiviteter på campus i Esbjerg og Statens Institut for Folkesundhed på campus i København.
Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her.
Kontakt
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til klinisk lektor Martin Wirenfeldt Nielsen, [email protected] eller viceinstitutleder, Institut for Regional Sundhedsforskning, Christian Backer Mogensen, [email protected], mobil 7997 1123
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er 10.08.2026 kl. 23.59. Vi forventer ikke at holde ansættelsessamtaler, men du får direkte besked fra os om du er blevet antaget til stillingen.
Ansættelse pr. 01.11.2026 eller snarest muligt derefter.
Det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på en videregående uddannelse.
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, som skal indeholde
- følgebrev
- CV (uden billede),
- og eksamensudskrift, hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse
- referencer (valgfrit)
Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde billede og CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Vi gør opmærksom på, at shortlisting kan blive anvendt som led i bedømmelsesprocessen. Shortlisting er betegnelsen for den proces, hvor man blandt ansøgerne udvælger et mindre antal ansøgere til at gennemgå en faglig bedømmelse.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til reglerne i overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenteransattes Landsforbund/Foreningen af Danske Lægestuderende for studenterundervisere ved universiteterne med tilhørende protokollat.
Du bedes oplyse om du har/har haft andre deltidsansættelser på SDU og omfanget heraf.
Dit tjenestested er Syddansk Universitet i Esbjerg, Degnevej 14, 6705 Esbjerg.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Location
Esbjerg, Danmark
Apply Before
2026-08-10T21:59:00+00:00
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)

