Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Klubmedarbejder til Bryggergårdens Fritids- og Juniorklub (9-13 år), Fritidscenter Indre Valby (26 timer ugentligt)

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 16.08.2026

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Er du interesseret i at styrke vores klubtilbud systematisk og målrettet?
På grund af et stigende børnetal i fritidscenteret søger vi en medarbejder til fritidsklubben i Bryggergården, Angelgade 2, 1765 Kbh. V. Der er tilknyttet ca. 150 børn, der fortrinsvis kommer fra Europaskolen, hvilket indebærer, at du skal beherske dansk og engelsk både i tale og skrift.

Blandt andet med afsæt i KIDS, en metode til at undersøge og udvikle den pædagogiske kvalitet, søger vi i en ny kollega med en høj faglighed, der arbejder aktivt og nysgerrigt med dannelsen af fællesskaber og stærke relationer, med et særligt fokus på vores pigegrupper.

Du skal besidde en masse energi, evne til refleksion og engagement indenfor fællesskabende legeaktiviteter.

Arbejdstiden er mandag kl. 13-17, tirsdag kl. 13.30-20.30, onsdag og torsdag kl. 13-17 og fredag kl. 10-17. I skoleferierne holder vi åbent fra kl. 9-16.

Vi vægter også ture ud af huset, overnatninger, kolonier og særarrangementer højt.

På Bryggergården stræber vi efter at skabe trygge rammer, hvor børnene, gennem fællesskab og nærvær, lærer at mestre livet og udvikle sig som hele mennesker.

Fritidscenter Indre Valby består af seks fritidsklubber, et UngeVærk og underværk og et opsøgende team. Fritidscenteret dækker et område omkring Sydhavnen, Sjælør, Folehaven, Enghave, Sluseholmen og Vesterbro og modtager primært børn fra de nærliggende skoler.

Fritidscenter Indre Valby er en del af fritidsklyngen VVK, som dækker de kommunale 10-17 års fritidstilbud i Valby. Klyngen består af to fritidscentre: FC Indre Valby og FC Ydre Valby.

Du vil opleve

  • at blive en del af et unikt fritidscenter, hvor ingen ideer bliver skudt ned, men hvor du vil opleve at få opbakning til nye projekter, både kollegialt, ledelsesmæssigt og økonomisk
  • et stort råderum og masser af tillid, men at der fra kollegaer og ledelse også forventes, at der tages ansvar og at aftaler bliver overholdt, og opgaver bliver løst
  • en mangfoldig gruppe af skønne børn, som er meget engageret og aktive i klubbens hverdag og byder ind med aktiviteter, ideer og projekter og selv er en stor del i at udvikle og afvikle disse
  • et højt fagligt niveau, hvor vi altid bestræber os på at udvikle os igennem sparring med hinanden og ledelsen. Dette understøttes også af kurser og temadage

Kort fortalt kan vi tilbyde et fællesskab, hvor vi forpligter hinanden og os selv, tager ansvar for den frihed vi har og vigtigst af alt; at vi tager ansvar for vores rigtig gode sammenhold, at vi passer på hinanden, og at humoren er på plads.

Ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling med en arbejdstid på 26 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte så hurtigt som muligt. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Inden ansættelse indhenter vi referencer (husk at skrive referencer i ansøgningen) samt børne- og straffeattest.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte pædagogisk leder René Norqvist Hansen på 3071 7681 mellem kl. 9-16 eller pædagog med ledelsesfunktion Brage Alexander Moan på 2335 8933 mellem kl. 10-17. Du kan også besøge Bryggergården på Angelgade 2, 1765 Kbh. V.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Samtaler finder sted torsdag den 20. august mellem kl. 17-20 på Sjælør Boulevard 149, 2500 Valby. Vi indkalder til samtalerne mandag den 17. august inden kl. 17.00.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3082039//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT