Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Woman.dk søger en video-studentermedhjælper

BONNIER PUBLICATIONS A/S



  • Ansøg senest: 16. august 2026
  • København
  • On-site

Jobbeskrivelse
Vil du være med til at lave video for et medie, der skriver om de emner, der former kvinders liv?

På Woman.dk arbejder vi for at sætte dagsordenen inden for blandt andet feministisk økonomi, familieliv og ligestilling i sundhedsvæsenet.

Kan du filme, klippe og fortælle historier gennem video?
Så søger vi en kreativ video-studentermedhjælper til Woman.dk.

Video er en vigtig prioritet for os, så du får rig mulighed for at styrke dine kompetencer og dit CV med erfaring inden for videojournalistik, vinkling og historiefortælling.

Du får erfaring med korte videoformater til vores sociale platforme og hjemmeside, som både skal fange og fastholde brugerne.

Alt sammen under kyndig vejledning af redaktionens journalister og redaktører, som du kommer til at sidde og arbejde tæt sammen med.

Du bliver en vigtig del af et digitalt, aktuelt og dagsordensættende livsstilsmedie målrettet kvinder i alderen 25-50 år i hele landet. Vi sidder sammen med vores søstermedier Bolig Magasinet, Magasinet Liv og Costume i en samlet livsstilsdesk. Så vi dækker alt det, der fylder i hverdagen – fra bolig og økonomi til relationer, mode og skønhed.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

  • Optage video med professionelt iPhone-kit til sociale medier og hjemmeside
  • Klippe og redigere reels og korte SoMe-videoer om alt fra personbårne casehistorier til voxpops til rød løber med kendisser
  • Komme med kreative idéer til nye formater og explainere, der passer til vores univers
  • Hjælpe med øvrige opgaver på redaktionen, fx Canva-opslag til SoMe eller moderering af Facebook.

Hvem er du?

  • Vi forestiller os at….
  • Du læser formentlig tv- og medietilrettelæggelse (TVM), journalistik eller medievidenskab.
  • Du har erfaring med redigering i Premiere Pro eller lign. redigeringsprogram.
  • Du følger med i videotrends og -formater på sociale medier.
  • Du skaber let relationer og møder mennesker med åbenhed og nysgerrighed.
  • Du er god til at samarbejde, men kan også arbejde selvstændigt.
  • Du tager gerne fat, også når opgaverne er praktiske.
  • Vi ser gerne, at du har mindst ét år tilbage af dit studie.
  • Du skal være studerende for at komme i betragtning til jobbet.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs og dynamisk livsstilsredaktion med mere end 20 medarbejdere bestående af redaktører, journalister og studentermedhjælpere.

Vi har det sjovt sammen – også når vi har travlt.

Vi vægter det sociale og et godt arbejdsmiljø meget højt, og der er altid plads til at dele både de faglige og private op- og nedture over en kaffe eller en fredagsøl.

Antal timer: Ca. 10-15 timer om ugen, primært hverdage mellem kl. 8 og 17. Timerne tilpasses, så det passer med dit studie.
Timeløn: 150,00 kr. + feriepenge.
Arbejdssted: Strandboulevarden 130, Østerbro – tæt på metro, S-tog og bus

Interesseret? Så send din ansøgning og CV via linket ‘Ansøg her’. Du må meget gerne linke til videoindhold, du har filmet og/eller klippet.

Ansøgningsfrist: 16. august 2026 - vi behandler ansøgningerne løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefredaktør Trine Steengaard på [email protected].

Bonnier Publications
Woman.dk er en del af Bonnier Publications, der står bag populære mediebrands som Illustreret Videnskab, I FORM, Costume, BO BEDRE, Liv, Bolig Magasinet og Gør Det Selv.

Vi holder til i et stort mediehus centralt på Østerbro med en entusiastisk, humoristisk og god atmosfære og omkring 300 ansatte.

Vi har mange fordele

  • Fleksible arbejdstider
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Sundhedssikring til dig og din familie
  • Uformel omgangstone
  • Medarbejderforening, kunstklub og motionsrum
  • Pensionsordning
  • Massage-, kantine- og frugtordning
  • +6 ugers ferie
  • Gode transportmuligheder

Om os
Hos Bonnier Publications er vi stolte over at være et af Nordens største og mest inspirerende mediehuse.

Vi står bag populære og elskede brands, som fx Illustreret Videnskab, Costume, Gør Det Selv, Woman.dk, Bo Bedre og iForm. Hos Bonnier Publications skaber vi indhold, der engagerer, uanset om det handler om videnskab, livsstil, byggeprojekter, forbrugerteknologi eller helt andre emner. Vores artikler, interviews, videoer og guides gør en forskel i menneskers hverdag og hjælper dem med at få endnu mere glæde af deres interesser.

Vores indhold lever overalt
Vi når ud til vores publikum via mange platforme. Vores indhold findes i apps, på websites, i nyhedsbreve, på sociale medier, i podcasts og selvfølgelig de klassiske magasiner, som udgives i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Holland. Nogle enkelte af dem kommer endda endnu længere omkring. Vi tror på at møde læserne og brugerne, hvor de er – og vi udfordrer os selv og branchen med de nyeste tendenser og tech-løsninger.

Samarbejde – også på tværs af landegrænser
Bonnier Publications’ hovedkontor på Østerbro i København rummer 310 kollegaer fordelt på fem etager og spænder over kreative og tekniske roller, projektledelse, content creation og meget, meget mere. Vi er et sted med plads til både personlig udvikling og tæt samarbejde på tværs af afdelinger, og vi lærer hele tiden af hinanden, når vi skaber fremtidens medier. Uanset om du arbejder med backend-udvikling, rekruttering, design, AI, markedsføring, it-support, logistik eller drømmer om at få en byline i et af vores brands, har du en vigtig plads i vores team.

Bonnier Publications er en del af Bonnier News-familien, som med over 8.000 medarbejdere i ryggen og en stærk vision om at styrke det frie ord, leverer kvalitetsindhold til mere end seks millioner læsere, lyttere og seere hver eneste dag. Det er en kæmpe styrke i vores digitale transformation, at vi er tæt integrerede i Nordens største mediekoncern og har direkte adgang til at dele viden og eksperimenter på tværs af flere forskellige lande.

HR Bonnier Publications | Kontaktperson

Send e-mail Bonnier Publications A/S
København | On-site
Besøg hjemmeside

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos BONNIER PUBLICATIONS A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


BONNIER PUBLICATIONS A/S

Hovedkontor: Strandboulevarden 130, 2100 København Ø

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3082716//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT