Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Forsvarets Dag

Forsvaret



Vil du være med til at præge Forsvarets Dag – og gøre en forskel for de unge, du møder?

Brænder du for en hverdag, hvor du kombinerer dine faglige og personlige færdigheder med meningsfulde samtaler med unge? Har du lyst til at blive en del af et team, hvor samarbejdet mellem civile og militære kræfter skaber dynamik og udvikling?

Så er det måske dig vi leder efter.

Om Forsvaret Dag
Vi står midt i en ny æra for Forsvaret. En tid med forandring, muligheder – og historiske skridt fremad.

Værnepligten er i rivende udvikling, vi tager lige nu et vigtigt skridt mod fuld ligestilling og en både længere og mere målrettet soldateruddannelse. Det betyder, at endnu flere unge får chancen for at udvikle sig – som mennesker, som værnepligtige og som en del af noget større.

Med de nye tider følger nye rammer. Forsvarets Dag rykker ud af de traditionelle kaserner og ind i moderne, inspirerende omgivelser, hvor unge møder Forsvaret på en helt ny måde. Her venter spændende, oplevelsesbaserede aktiviteter, ærlig dialog, helbredsvurderinger og personlig vejledning. Vejledning der hjælper dem med at træffe et vigtigt valg for livet – til gavn for både dem selv og Danmark.

Om os
På Forsvarets Dag i Fredericia bliver du en del af et engageret team på 15 medarbejdere.

Vi lægger stor vægt på et både fagligt og socialt stærkt arbejdsmiljø, hvor gensidig sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Teamet består af både civile og militære medarbejdere, og sammen udgør vi kernen i det værnfælles miljø på Rekrutteringscenter Fredericia. Selvom vores fysiske base er i Fredericia, har vores arbejde stor betydning for hele Forsvaret.

Hvert år sessionsbehandler vi omkring 70.000 unge mennesker, og derudover deltager vi i en række rekrutteringsaktiviteter – både militære og civile – rundt om i landet.

Vi fungerer som et vigtigt bindeled mellem Forsvaret og kommende generationer af værnepligtige og tager den opgave meget seriøst.

Vi arbejder målrettet med rekruttering, for at støtte Forsvarets mission: Sammen arbejder vi for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed.

Om stillingen
Vi tilbyder et fleksibelt job, hvor dit arbejde består i at gennemføre administrative opgaver samt vejledning og dialog med unge værnepligtige.

Du får et arbejde, hvor viden om mulighederne i Forsvaret, praktiske opgaver samt bidrage til en god oplevelse for de unge der møder Forsvaret for første gang, skal gå hånd i hånd.

Vores mål er at bevare og videreudvikle en attraktiv og mangfoldig arbejdsplads, med fokus på handlekraft og tillidsfuldt samarbejde. Dette, sammen med professionel kommunikation og moderne teknologi, for i fremtiden at imødekomme Forsvarets behov for flere soldater.

Som studentermedhjælper på Forsvarets Dag indgår du i et velfungerende team og arbejdstiden vil vi tilpasse dine muligheder, typisk omkring 15 timer. Timerne er fordelt på vagter i hverdage i tidsrummet fra kl. 0700-1500, vi tilpasser din vagtplan til dit studie, og forstår vigtigheden af at dine muligheder og behov ændrer sig i takt med studiets udvikling.

Om dig
Vi søger dig som ønsker en hverdag i balance, hvor tid til studie og fritid kan kombineres med et studierelevant arbejde.

Vi lægger vægt på at du:

  • Kan kommunikere i øjenhøjde med unge mennesker
  • Har lyst til at tilegne dig den nødvendige viden
  • Har modet til at kaste dig ud i nye arbejdsområder
  • I samarbejde med kollegaer, kan løse praktisk relaterede opgaver

Det er en fordel at du har gennemført din værnepligt, for større viden om Forsvaret.

Du er studerende og har du bestået 2. semester på din bacheloruddannelse, og du trives fint med rutineopgaver krydret med en vis portion uforudsigelighed.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Fredericia.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder ved Rekrutteringscenter Fredericia, Thomas Rasmussen på telefon 32665422 eller mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi telefon 5171 1535, dog træffes jeg ikke i perioden fra 21. juli 2026 til 12. august 2026, men i mit fravær er du velkommen til at kontakte min kollega HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.

Ansøgningsfristen er den 3. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. september 2026 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte motiveret ansøgning og CV. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Personelkommandoen
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet

Ansøgningsfrist: d. 3. august 2026

Afdeling: Lautruphøj 8 2750 Ballerup

Lokation: Sydjylland

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3083037//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT