Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studiejob: HR & Organisationsudvikling

Cand



Har du lyst til at være med til at bygge en hel organisation op fra bunden, og trives du med at skabe struktur, hvor der endnu ikke er nogen? Så er dette studiejobbet for dig.

Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet
Vores samarbejdspartner søger en studerende til en bred rolle inden for HR og organisationsudvikling. Du får direkte reference til direktøren og bliver en nøgleperson i at bygge virksomhedens interne struktur, dokumentation og processer op fra grunden.

Rollen er ikke klassisk HR. Virksomheden står midt i en kommerciel transformation fra en uformel til en mere struktureret organisation, og din første store opgave bliver at kortlægge og tegne organisationen op. Du får stor frihed til selv at sætte retningen, og din portefølje vokser, i takt med at du leverer.

Rollen passer derfor godt til dig, der har en naturlig indre styrke, som trives med ansvar og frihed, og som har lyst til at drive forandring i en virksomhed med mange stærke personligheder. Du kan begå dig på engelsk, og du motiveres af at omsætte kaos til overblik.

Opgaver:

  • Udarbejde organisationsdiagram og kortlægge ansvar og snitflader
  • Udforme stillings- og ansvarsbeskrivelser
  • Beskrive og strukturere interne arbejds- og samarbejdsprocesser
  • Være med til at færdiggøre og udrulle personalehåndbogen
  • Udarbejde scenarier og planlægning for organisatoriske forandringer
  • Understøtte arbejdet med APV og medarbejdersamtaler
  • Bidrage til at opbygge en samlet struktur og dokumentation for organisationen

Virksomheden
Vores samarbejdspartner er en dansk udviklings- og produktionsvirksomhed inden for professionel LED-belysning til underholdnings- og broadcastindustrien. Virksomheden har eksisteret siden 1999, har hovedkontor i København. Størstedelen af produktionen eksporteres til kunder over hele verden, blandt andet i USA, Mellemøsten og Asien.

Du bliver tilknyttet direktøren og en mindre ledelseskerne og får en central rolle i at bygge virksomhedens interne organisation op fra bunden. Virksomheden står midt i en spændende transformation, hvor du får stor frihed til at sætte retning og se dine løsninger blive brugt i praksis. Stillingen giver dig et solidt afsæt for en karriere inden for HR, organisationsudvikling og forretningsstruktur i en international virksomhed.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Cand



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Cand

Hovedkontor: Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C

Hos Cand arbejder vi for at udvikle virksomheder og studerende. Vi gør dette ved at kortlægge virksomheders behov og udvælger særligt motiverede studerende, der matches med dette behov.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3083487//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT