Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske søges til plejehjemmet Rosenvang

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Vi søger en sygeplejerske til plejehjemmet Rosenvang fra 1. oktober 2026 eller efter aftale

Stillingen er i dagvagt - der er weekendvagt hver 7. weekend og du har vagt 1-2 helligdage om året.

I vagtweekender samt på helligdage har sygeplejersken på Rosenvang også ansvaret for de sygeplejefaglige opgaver de øvrige 6 plejehjem i Område Vest. Dvs. at man kan have faste opgaver / eller kan tilkaldes ved opgaver, hvor der er særligt behov for sygeplejerske kompetence. Der stilles bil og vagt tlf. til rådighed.

Når/ hvis man ikke har opgaver på de andre plejehjem, tager man del i hverdagen på Rosenvang.

Der afholdes netværksmøder for alle sygeplejersker i Område Vest ca. 1 gang om mdr. – her er der faglig sparring, koordinering, undervisning mm

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område.

Din profil:
Vi søger en sygeplejerske med dansk autorisation – gerne med sygeplejefaglig erfaring og gerne med kendskab til vores dokumentationsredskab, CURA,

Som sygeplejerske er du en vigtig del af beboernes liv og du bruger din faglighed til at skabe tillid, nærvær og tryghed i relationen til både beboere og pårørende. Du arbejder ud fra det fælles faglige grundlag for sygeplejersker på plejehjem, og du trives i rollen som faglig kulturbærer, koordinator og nærværende kliniker

Du tager – ligesom dine kollegaer - udgangspunkt i det, som er vigtigt for den enkelte beboer og som beboerens funktionsniveau kalder på. Den personcentrerede tilgang er en naturlig del af vores praksis og du formår at skabe ro og retning - også i forløb, der er komplekse og foranderlige.

Du er som sygeplejerske ansvarlig for den sygeplejefaglige udredning ved indflytning, hvor den sundhedsfaglige indsats planlægges og koordineres.

Du arbejder i øvrigt struktureret og systematisk ud fra forløbsmodellen og du kan varetage rollen som forløbsansvarlig og sikre, at beboerens samlede forløb hænger sammen og bevæger sig i den rigtige retning. Det gør du bla ved at koordinere på tværs af faggrupper og med relevante samarbejdspartnere – her skaber du overblik og sikrer, at møder, beslutninger og indsatser mm er målrettet det, der skaber størst værdi for beboeren.

Vi forestiller os netop, at du er en sygeplejerske, der holder af at være tæt på beboerne og samtidig trives med ansvar, overblik og koordinering. Du kan lide at arbejde tværfagligt, og du motiveres af at se dine kolleger lykkes. Du er fagligt nysgerrig og sætter pris på at være en del af et plejehjem, hvor udvikling og faglig kvalitet vægtes højt.

Derfor skal du vælge os:
Du skal vælge os, fordi du gerne vil være en del af et velfungerende hus, der er fyldt med skønne beboere og deres familier, dygtige personaler og en god stemning i huset.

Vi er gode til de faglige snakke og til at lytte og lære af hinanden. Vi elsker de daglige stjernestunder med beboerne og gode gode grin imellem kollegaer.

Du skal vælge os, fordi du brænder for at være med til at videreudvikle den faglige kvalitet her på Rosenvang. Du vil stifte bekendtskab med mange mono- og tværfaglige samarbejdspartnere såvel internt som eksternt - vi har bla et rigtig godt samarbejde med vores huslæge og områdets øvrige sygeplejersker m.fl.

Vi har fokus på den gode indflytning; de gode relationer og det gode hverdagsliv; forebyggelige indlæggelser, det gode arbejdsmiljø og meget mere, som du bliver en vigtig del af.

Personcentreret Omsorg er en prioriteret indsats for alle personaler i MSO og vi glæder os til at introducere dig for, hvordan vi arbejder med denne omsorgsfilosofi.

Vi arbejder med velfærdsteknologier i hverdagen og har også jævnligt projekter i gang, for vi er vilde med at prøve noget af – især det der virker og som kan gøre en forskel for beboerne og/ eller for os.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. oktober 2026 eller efter aftale
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: 37

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Karin Jørgensen på tlf 5157 6977 eller mail [email protected].

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 25. august 2026

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende og senest den 28. august 2026

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Plejehjem Rosenvang

Ansøgningsfrist: 25 August 2026

Placering: Rosenvangs Allé 76, 8260, Viby J, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune er Danmarks næststørste kommune og centrum for et af landets stærkeste miljøer inden for uddannelse, forskning, kultur og erhvervsliv. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for mere end 370.000 borgere og lægger vægt på faglighed, innovation og samarbejde på tværs af organisationen.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3083986//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT