Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Vil du gøre en forskel med rehabilitering i Helhedsplejen?

Nordfyns Kommune



Vi søger rehabiliteringsterapeuter til Helhedsplejen i Nordfyns Kommune - én fast stilling og ét barselsvikariat

Har du lyst til at være en del af et ambitiøst team, der brænder for at hjælpe borgere med nyopstået tab af funktionsevne? Så er du måske vores nye rehabiliteringsterapeut i kortevarende rehabiliteringsforløb.

Da vi skal arbejde endnu mere med forebyggelse og helhedspleje, opnormerer vi i teamet. Samtidig går en af vores kolleger på barsel. Derfor søger vi snarest muligt en fast rehabiliteringsterapeut på fuld tid og en barselsvikar på deltid.

Teamet består af fem rehabiliteringsterapeuter, en terapeut med fokus på trykaflastende hjælpemidler og en terapeutfaglig områdeleder, der har fokus på hverdagsrehabilitering gennem tværfagligt samarbejde med resten af Helhedsplejen og andre relevante samarbejdspartnere på tværs af Voksen Velfærd.

Du bliver ansat som selvtilrettelæggende med arbejdssted i enten Otterup eller Bogense. Som en del teamet løser du opgaver i hele kommunen i tæt samarbejde med dine kollegaer.

Vi ser vores kommende rehabiliteringsterapeut, som en person der gerne vil være en del af et team med høje ambitioner om at lykkes med rehabilitering. Du skal have evner og lyst til at koordinere rehabiliteringsindsatsen og bidrage til det stærke sociale fællesskab, vi har i afdelingen.

Vi griber borgernes mål og fremmer den enkeltes muligheder for at leve et
selvstændigt og meningsfuldt liv.

I stillingen som rehabiliteringsterapeut i kortevarende forløb udvikler vi os løbende. Vi har et vedvarende fokus på at definere og tilrettelægge indsatser og fokusområder inden for rehabiliteringsområdet, der afspejler behovet i organisationen og hos borgerne på Nordfyn. Vi er bl.a. i gang med at definere og arbejde med begrebet nærvisitation på tværs i Helhedsplejen.

Dine opgaver som rehabiliteringsterapeut

  • Forløbsansvarlig på kortevarende rehabiliteringsforløb ved borgere som oplever nyopstået tab af funktionsevne og indgå i tæt tværfagligt samarbejde
  • Agere nærvisitation i tæt samarbejde med Helhedsplejen
  • Mødeleder på tværfaglige møder i Helhedsplejen
  • Afprøvning af ADL hjælpemidler
  • Træning i hverdagsaktiviteter ud fra borgers mål
  • Afprøvning af hjælpemidler til på- og aftagning af kompressionsstrømper
  • Udredning og optræning af funktionsevne i forbindelse med ansøgning til rengøring[KP1]
  • Dokumentere mål, plan og opfølgning i samskabelse med borgeren i KMD Nexus
  • Evt. deltage i udviklingsprojekter på tværs af områdets afdelinger

Vi tilbyder

  • at du indgår i en træningsafdeling, der brænder for forebyggelse, rehabilitering og genoptræning, og hvor der er fokus på faglig sparring og udvikling
  • grundig oplæring, samt løbende opfølgning med områdeleder
  • terapeutfaglig ledelse
  • selvtilrettelæggelse af egen arbejdsdag med udgangspunkt i borgers behov og i overensstemmelse med egne opgaver
  • en organisation, der arbejder med fælles retning med fokus på sundhedsfremme, rehabilitering og forebyggelse
  • tværfaglige kollegaer som samarbejder med dig ud fra en fælles rehabiliteringsplan
  • en sundhedsordning
  • mulighed for at anvende afdelingens biler
  • der gives kørselsgodtgørelse for merkørsel i egen bil

Vi forventer, at du:

  • er uddannet ergo- eller fysioterapeut
  • kan skabe overblik og selvstændigt tilrettelægge samt skabe fremdrift og sammenhæng i rehabiliteringsforløb i tæt samarbejde og dialog med borgere, pårørende og tværfaglige kollegaer
  • kan opstille mål sammen med borgeren samt dokumentere, kommunikere og evaluere dine indsatser
  • har lyst til at arbejde tæt sammen med Helhedsplejen og ude hos borgerne
  • er en holdspiller, der bidrager til et stærkt samarbejde
  • er indstillet på at træne relevante P-ADL- og I-ADL-funktioner, når det understøtter rehabiliteringsforløbet
  • er tværfagligt minded og kan samarbejde bredt om fælles indsatser på tværs af voksenområdet
  • er positiv og har let til smil og ser det som en spændende opgave at være med til fortsat at udvikle rehabilitering i Nordfyns Kommune
  • har kendskab eller erfaring med rehabiliteringsforløb med afsæt i sundhedsstyrelsens anbefalinger på ældreområdet
  • har kørekort kategori B

”Vi sår frø – og ser dem vokse – sammen med borgerne og hinanden”
(Uddrag fra Kernefortællingen i Træning og Forebyggelse

Vil du være med?
Send din ansøgning vedhæftet CV, uddannelsesbevis og andre relevante bilag senest fredag den 31. august 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den7. september 2026. Indkaldelse sker via mail, og i forbindelse med indkaldelsen modtager du en case, som du skal forberede til samtalen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Tiltrædelse er den 1.oktober 2026 eller hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder for Rehabilitering Korte forløb, Thea Aaby på tlf. 29 16 05 43.

På grund af ferie fra den 5. august kan leder af Træning og Forebyggelse, Dorthe Hoeg kontaktes på tlf. 23 47 37 92.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Afdeling: Voksen Velfærd

Ansøgningsfrist: 31 August 2026

Placering: Vesterled 8, 5471, Søndersø, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nordfyns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nordfyns Kommune

Hovedkontor: Østergade 23, 5400 Bogense

Nordfyns Kommune ligger på det nordlige Fyn og omfatter blandt andet Otterup, Bogense og Søndersø. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og lokalsamfund i et område præget af kyst, natur og stærke lokale fællesskaber, med fokus på nærhed, samarbejde og udvikling.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3089369//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT