Leder til Aarhus Vinterherberg til sæson 2026-2027 søges
Blå Kors Danmark
Under forudsætning af bevilling fra Social- og Boligstyrelsen søger Aarhus Vinterherberg en ny leder. Du er en robust ildsjæl med et stærkt netværk, som brænder for at arbejde med socialt udsatte borgere. Som leder får du det overordnede ansvar for ledelsen og driften af herberget i åbningssæsonen, som er medio november til ultimo marts. Stillingen er tidsbegrænset og på minimum deltid i perioden 1. november 2026 – 31. marts 2027. Der er mulighed for genansættelse i efterfølgende åbningssæsoner.
Hvem er vi
Aarhus Vinterherberg er et nødherberg målrettet hjemløse og benyttes mest af migranter. Herberget tilbyder overnatning og et let måltid. Aarhus Vinterherberg holder dagligt åbent i tidsrummet 20.30-08.00 fra midten af november til udgangen af marts. Målet er, at ingen skal sove på gaden i de kolde vintermåneder.
Herberget er etableret i et fællesskab mellem Folkekirken i Aarhus, Blå Kors Danmark, Røde Kors, Kirkens Korshær og Aarhus Kommune. Vinterherberget drives af omkring 50-70 frivillige og enkelte ansatte, hvoraf én er herbergets daglige leder.
Dit ansvarsområde og dine opgaver som leder:
- Rekruttere, fastholde, lede og administrere ca. 50-70 frivillige og 3-4 deltidsansatte medarbejdere. Derudover ansvarlig ift. ansættelse af blandt andet fleksjobbere og borgere, der aftjener samfundstjeneste
- Koordinere indkøb og bygningsdrift
- Vagtplanlægning
- Bidrage til administration og økonomistyring i samarbejde med Blå Kors
- Frivilligpleje – tage initiativ til arrangementer for de frivillige med henblik på at fastholde og styrke fællesskabet mellem de frivillige
- Afholdelse af månedlige personalemøder for de ansatte
- Repræsentere Aarhus Vinterherberg udadtil, herunder ekstern kommunikation, pressedækning, Facebook mv.
- Samarbejde med andre relevante tilbud og samarbejdspartnere i byen
- Deltagelse i styregruppemøder
Din profil:
- Du er omsorgsfuld
- Du er fleksibel
- Du er tydelig i din ledelse og kommunikation
- Du er tilgængelig og i stand til at udøve tillidsbaseret ledelse af både frivillige og ansatte
Organisering
Det overordnede ledelsesansvar for driften af Aarhus Vinterherberg varetages af en styregruppe bestående af en repræsentant fra hver af de fire organisationer. I styregruppen deltager desuden:
- Vinterherbergets leder og en repræsentant for medarbejderne
- En konsulent fra Aarhus Kommune (styregruppens sekretær)
- Efter behov: en repræsentant fra Østjyllands Politi
- Efter behov: en repræsentant fra gadeplansmedarbejderne i Aarhus Kommune
Økonomi og administration
Styregruppen er overordnet ansvarlig for vinterherbergets samlede økonomi, som drøftes og godkendes på styregruppemøderne.
Personaleadministration, regnskab, lønudbetalinger og økonomiopfølgning varetages af Blå Kors i samarbejde med styregruppeformanden og vinterherbergets leder.
Alle frivillige har indgået frivilligaftale med Røde Kors.
Styregruppen er ansvarlig for at indhente relevante økonomiske midler fra den statslige pulje til nødherberg og eventuelle kommunale frivillighedsmidler via §18. Blå Kors udarbejder ansøgninger til staten og kommunen.
Ansøgning
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til formand for styregruppen:
Thorkil Andersen, Røde Kors Aarhus
Kirkegårdsvej 53, 8000 Aarhus C.
6167 3887 / [email protected]
Øvrige informationer
Stillingen er tidsbegrænset og på minimum deltid i perioden 1. november 2026 – 31. marts 2027. Der er mulighed for genansættelse i efterfølgende åbningssæsoner.
Ansøgningsfrist: fredag d. 14. august 2026 kl. 12.
Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 19. august fra kl. 13.
Afdeling: Nødovernatning Aarhus
Ansøgningsfrist: 13 August 2026
Placering: Tage-Hansens Gade, 18, 8000, Aarhus
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

