Psykolog eller kandidat i pædagogisk psykologi søges til barselsvikariat
Vejen Kommune
Vi er endnu engang i lykkelige omstændigheder i Psykologteamet og søger derfor en barselsvikar på fuld tid i et begivenhedsbestemt barselsvikariat. Er du nyuddannet er det ingen hindring for at søge stillingen. Vi er en arbejdsplads med god erfaring i at tage imod nyuddannede, så ønsker du en tryg start på arbejdslivet med tæt sparring, supervision og mulighed for faglig udvikling, så er dette barselsvikariat måske noget for dig. Du bliver en del af et psykologteam med 15 psykologer og pædagogiske psykologiske konsulenter, som alle glæder sig til at tage imod dig.
En tryg start på dit arbejdsliv
Vi ved, at overgangen fra studie til praksis kan være stor. Derfor har vi særligt fokus på at understøtte nyuddannede medarbejdere:
- Fast introduktionsforløb med mentor
- Ugentlig supervision
- Løbende faglig sparring i teamet
- Mulighed for løse opgaver i fællesskab med dine kolleger
- Struktureret supervision, herunder muligheden for at nyuddannede psykologer opnår titlen af Psykolog med Praksisuddannelse indenfor tre år.
Hos os bliver du ikke overladt til dig selv – vi prioriterer oplæring og et trygt læringsmiljø.
Dine opgaver
Vi søger en kollega til varetagelse af PPR-opgaver primært på skoleområde med særligt fokus på unge. Arbejdet foregår i tæt og praksisnært samarbejde med medarbejdere og ledelse på skolerne.
Opgaverne omfatter bl.a.:
- Rådgivning og vejledning af mono- og tværfaglige samarbejdspartnere
- Deltagelse i praksisnære forløb
- Understøttelse af læringsmiljøer
- Afklarende samtaler med børn og unge
- Udarbejdelse af psykologiske vurderinger og udredninger
Vi søger en kollega, der
- Har interesse for arbejdet i PPR, særligt på skoleområdet
- Er nysgerrig, reflekteret og har lyst til at lære
- Har blik for relationer og kontekstens betydning for børn og unges udvikling
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner og trives i samarbejde med andre faggrupper
- Tør stille spørgsmål og bede om sparring
Vi tilbyder
- Et godt introduktions- og oplæringsforløb
- Et stærkt psykologfagligt fællesskab
- Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdslivet
- Høj grad af kollegial sparring og tilgængelighed
- Fokus på trivsel, arbejdsglæde og humor
- Gode muligheder for faglig udvikling
- Kantineordning (mandag–torsdag)
Om os
Psykologteamet er en del af PPU – en tværfaglig enhed med 36 medarbejdere bestående af psykologer, pædagogisk-psykologiske konsulenter, logopæder, to-sprogskonsulenter og ressourcepædagoger, faglige koordinatorer og ledelse og administrative medarbejdere.
Vi er organisatorisk placeret i Dagtilbud, Sundhedspleje og PPU og har base på Områdekontoret i Brørup. Her indgår vi i et tværfagligt fællesskab med bl.a. skole-, familie- og socialområdet.
Kontakt
Vil du høre mere, er du meget velkommen til at kontakte:
- Koordinator for psykologteamet Camilla Thygesen, tlf. 21 44 54 48
- Leder af PPU Rasmus Schmidt, tlf. 24 79 52 64
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Lønramme oplyses i forbindelse med ansættelsessamtalerne.
Ansættelse er betinget af, at der kan indhentes tilfredsstillende straffe- og børneattest.
Arbejdsstedet er Områdekontor Brørup, Stadionvej 15, 6650 Brørup.
Øvrige informationer
Ansøgningsfrist: 13. august 2026
Der afholdes ansættelsessamtaler: 20. august 2026
Tiltrædelse: 1. oktober 2026
Afdeling: PPU
Ansøgningsfrist: 13 August 2026
Placering: PPU, Vejen Kommune Stadionvej, 15, 6650, Brørup, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

