Tværgående sygeplejerske søges til plejehjem – hvor nærvær og faglighed mødes - Altiden
Altiden
Vi søger en dedikeret sygeplejerske, der har lyst til at arbejde i et miljø præget af omsorg, faglighed og fællesskab.
Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel i beboernes hverdag – med fokus på både sundhed, livskvalitet og nærvær. Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor samarbejde og respekt for hinandens fagligheder er i højsædet.
Plejehjemmet Altiden Lindehaven er et moderne plejecenter på Frederiksberg, som består af 5 etager med 25 boliger på hver etage og i alt 125 lejligheder. Hver etage har et fælleskøkken og en dagligstue.
Læs mere om Altiden Lindehaven her
Stillingen er en tværgående funktion i hele huset med 125 beboere, hvor du har et særligt fagligt fokus på to afdelinger. Du bliver en del af et stærkt sygeplejefagligt team bestående af to tværgående sygeplejersker og en faglig leder. Hverdagen byder på tæt samarbejde med medarbejdere på tværs af huset samt med beboernes praktiserende læger og øvrige samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet.
Du får en central rolle i den faglige udvikling af huset og bidrager aktivt med vejledning, sparring og undervisning af kollegaer. Samtidig vil du varetage forskelligartede og komplekse sygeplejeopgaver med fokus på høj faglig kvalitet og beboernes trivsel.
Dine opgaver vil spænde vidt - fra sygeplejeopgaver som sårpleje, kateteranlæggelse, medicindispensering, have overblikket i akutte situationer, samarbejde med læger og specialafdelinger - til faglig sparring og vejledning af kollegaer. Du vil yde palliativ pleje og omsorg for beboeren, og ikke mindst de pårørende i beboerens sidste tid. Ressourcefordeling af både kompetencer og opgaveløsning er også en del af stillingen. Du vil have primær funktion på 1. og 2. sal, men vi hjælper hinanden på tværs i sygeplejeteamet.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der er uddannet sygeplejerske og har erfaring indenfor ældreområdet.
Dine opgaver kommer bl.a. til at være:
- At sikre, at vores beboere får pleje, behandling og omsorg af høj kvalitet.
- At sikre en god kommunikation med beboere og deres pårørende.
- At have overblikket over sygeplejeopgaverne i de tilknyttede afdelinger og medvirke til at fastholde høj kvalitet i opgaveløsningen.
- At varetage komplekse sygeplejefaglige problemstillinger og koordinere relevante indsatser.
- At yde faglig sparring, vejledning og undervisning til kollegaer.
- At samarbejde tæt med husets øvrige medarbejdere, lægehuse og eksterne samarbejdspartnere.
- At samarbejde med klinisk vejleder omkring sygeplejestuderende.
- Aktivt at deltage i udvikling, implementering og forbedring af nye arbejdsgange, retningslinjer og dokumentation.
- At bidrage til et godt arbejdsmiljø med fokus på den gode omgangstone, kollegaskab og høj social kapital.
Vi tilbyder
- Mulighed for at præge den faglige retning på Altiden Lindehaven og gøre en forskel for den enkelte beboer.
- En spændende tværgående funktion med stor faglig variation og ansvar.
- Et stærkt sygeplejefagligt fællesskab med to tværgående sygeplejersker og en faglig leder.
- Et højt fagligt miljø, der tager udgangspunkt i respekten for den enkelte beboer.
- Et godt samarbejde med de øvrige sygeplejersker i huset.
- Mulighed for at arbejde med komplekse sygeplejeopgaver, faglig udvikling og undervisning.
- Et hus i udvikling, hvor du kan sætte dit præg på dagligdagen, fagligheden og udviklingen, og hvor medbestemmelse og inddragelse vægtes højt.
- Engagerede og humørfyldte kollegaer.
Yderligere informationer:
Stillingen er en fast dagvagtsstilling på 32-35 timer ugentligt med arbejdsweekend hver tredje weekend.
Løn og tillæg efter overenskomst med DSR samt pension, særlig opsparing og mulighed for sundhedsforsikring.
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anja Nordfjord på telefon 31 19 27 90, som træffes fra den 10. august.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Læs mere på Altiden.dk
Afdeling
Ældreområdet
Rolle
Sygeplejerske
Lokationer
Altiden Lindehaven - Ældreområdet
Ansættelsesform
Deltid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

