Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeut til Sundhed og Omsorg, Fanø Kommune

Fanø Kommune



Send ansøgning
Fanø Kommune, Velfærd, Sundhed og omsorg, Terapeutteamet
Er du fysioterapeut med fokus på rehabilitering, borgerinddragelse og tværfagligt samarbejde? Vil du være med til at gøre en forskel for borgerne på Fanø i et fagligt stærkt og selvstændigt terapeutteam?

Da én af vores fysioterapeuter har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en ny fysioterapeut til Terapeutteamet. Stillingen er på 30 timer ugentligt og ønskes besat 1. oktober 2026. Du ansættes som selvtilrettelæggende.

Du vil blive en del af terapeutteamet, som består af i alt 5 fysioterapeuter og 4 ergoterapeuter. Ligesom de fleste af dine fysioterapeut-kolleger vil du have base i Sundhedshuset, men du vil også få en tilknytning til Fanø Plejecenter, hvor du vil have en vigtig rolle med implementering af helhedspleje til beboerne.

Vi lægger vægt på høj faglighed, sparring på tværs af faggrupper og stor indflydelse på egen arbejdsdag. Som terapeut på Fanø får du mulighed for at følge borgernes udvikling tæt og bidrage til sammenhængende rehabiliteringsforløb.

Dine arbejdsopgaver
Som fysioterapeut vil dine opgaver i Sundhedshuset bl.a. være:

  • At udføre genoptræning jf. Sundhedsloven §§119, 140 og 140a
  • At udføre træning jf. Serviceloven §86 (I få tilfælde også træning jf. Ældreloven §10)
  • At rådgive og vejlede borgere og pårørende
  • At deltage i mono- og tværfaglige møder

Der vil også være opgaver, der skal løses på andre lokationer, bl.a. i Trim Motionscenter eller hjemme hos borgeren.

Dine opgaver på Fanø Plejecenter vil bl.a. være:

  • At deltage aktivt i triageringsmøder
  • At udarbejde TOFF-indsatser og delegere til plejepersonalet
  • At rådgive og støtte plejepersonalet i rehabilitering og forflytninger
  • At vurdere beboernes træningsbehov

Vi forestiller os, at du:

  • Ø Brænder for rehabilitering og genoptræning
  • Ø Indgår i et motiverende samarbejde med borgeren og arbejder med udgangspunkt i borgerens mål
  • Ø Er ansvarsbevidst og udfører dine opgaver fagligt og samvittighedsfuldt
  • Ø Kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • Ø Deltager aktivt i faglig sparring
  • Ø Er fleksibel i varetagelsen af opgaverne
  • Ø Har erfaring med elektronisk dokumentation og anvender dette systematisk

Om Fanø
I Fanø Kommune arbejder vi ud fra kerneopgaven: "At understøtte, at borgeren mestrer livet." Som fysioterapeut bidrager du sammen med de øvrige faggrupper til, at borgeren oplever sammenhæng, udvikling og størst mulig selvstændighed.

Vores bærende værdier er ansvar, respekt og mening.

Fanø ligger kun 12 minutters sejlads fra Esbjerg, og færgen sejler hvert 20. minut i dagtimerne.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Rune Myrup Andersen på telefon 76 66 08 57 eller 21 78 51 67, hverdage mellem kl. 8.00 og 15.00

Se mere om Fanø Kommune på www.fanoe.dk

Ansøgningsfristen er torsdag d. 20. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag d. 25. august 2026.

Ansøgere, der indkaldes til samtale, skal medbringe straffeattest.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fanø Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Fanø Kommune

Hovedkontor: Skolevej 5-7, 6720 Fanø

Fanø Kommune er en lille ø-kommune i Vadehavet med korte afstande mellem borgere, medarbejdere og beslutninger. Som arbejdsplads spænder kommunen over de nære velfærds- og serviceopgaver, der får lokalsamfundet til at fungere – med natur, kultur og fællesskab som en tydelig del af hverdagen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3091346//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT