Finansbachelorer til praktik som erhvervsrådgiver i Danske Bank
Danske Bank
Kunne du tænke dig at prøve kræfter med at arbejde med erhvervskunder og være med til at skabe værdifulde kundeoplevelser? Er du nysgerrig og motiveret af at skabe gode kundeoplevelser? Så er det nok dig, vi søger som vores nye praktikant!
Du kan søge, hvis du læser Finansbacheloruddannelsen og skal i praktik fra august 2027.
Lige nu søger vi finansbachelorer til praktik på erhvervsområdet. Her får du mulighed for at arbejde med rådgivning af iværksættere, startups og erhvervskunder i vores virtuelle rådgivningsfilialer. Det sker i en af vores forskellige afdelinger: Erhverv Direkte (i Aalborg, Aarhus, Kolding og København), i Customer Care (i København) eller i Large Real Estate (i København).
Vores tidligere praktikant Aksel fortæller om at være i Erhverv Direkte:
"Danske Bank havde fra dag ét opsat en klar plan for mit praktikforløb, hvor jeg løbende fik mulighed for at tilpasse forløbet efter egne ønsker og mål. Dette sikrede, at jeg fik et godt indblik i hverdagen som erhvervsrådgiver, samt et generelt overblik over de mange forskellige muligheder i Danske Bank".
Indfri kunders drømme og ambitioner
Som praktikant bliver du fra start en del af en dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt. Du vil arbejde med spændende finansielle problemstillinger, altid med støtte fra dit team og den vejleder, du bliver tilknyttet under hele forløbet.
Du vil blandt andet:
- Arbejde med erhvervs- og realkreditrelaterede opgaver
- Hjælpe kunder med problemstillinger indenfor daglig bank
- Udvikle dine evner til at skabe relationer og værdiskabende dialoger
- Få indsigt i segmenter som ejendomsinvestorer, andelsboligforeninger og fritidslandbrug, og alt derimellem
Uanset hvilken afdeling du måtte lande i, bliver du en del af et team, hvor dygtige kollegaer står klar til at assistere og sparre med dig. Vi har en åben og ærlig kultur, hvor vi lægger stor vægt på, at det er sjovt at gå på arbejde!
Er du vores nye praktikant?
Vi glæder os til at modtage dit CV og en ansøgning, hvor du fortæller om din motivation for at blive praktikant hos os!
I ansøgningen beder vi dig desuden skrive, hvilke præferencer du har ift. geografi (hvis du bor i Jylland) og om du evt. foretrækker praktik i en bestemt afdeling:
- Erhverv Direkte, hvor fokus er på generel erhvervsrådgivning (København, Aarhus, Aalborg og Kolding)
- Customer Care, hvor vi hjælper mellemstore og store erhvervskunder med daglige bankforretninger (København)
- Large Real Estate (LRE): Hvor der er fokus på segmentet Almen og Andelsboliger (København)
Husk også at vedlægge:
- En officiel karakterudskrift fra Finansbacheloruddannelsen
- En karakterudskrift fra din gymnasiale uddannelse
OBS: Som en del af udvælgelsesprocessen afholder vi rekrutteringsevents, hvor vi kan lære jer bedre at kende. Vi inviterer løbende udvalgte kandidater til disse:
- d. 10. September 2026 i Aarhus (for praktikanter til Jylland)
- d. 14. September 2026 i København (for praktikanter til Sjælland)
Har du spørgsmål?
Så er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Partner, Amalie Skoropa Markschat på [email protected]
Du kan desuden læse mere om praktikforløbet i Danske Bank her: Bliv finansbachelor i Danske Bank
Se mere om livet i Danske Bank på Instagram: Life at Danske Bank
Vi ser frem til at høre fra dig!
Location
Copenhagen V, Denmark
Apply Before
2026-09-06T22:00:00+00:00
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

