ZBC Roskilde søger konference medarbejder med administrative kompetencer til en deltidsstilling
Zealand Business College
Brænder du for både service og administration?
Bliv vores nye kollega i Skærehallernes Konferencecenter på ZBC og vær med til at skabe gode oplevelser for vores elever, kursister og gæster.
Vi søger pr. 1. november 2026 en konference medarbejder med administrative kompetencer til at arbejde i Skærehallernes Konferencecenter på ZBC. Stillingen er på deltid.
Skærehallernes Konferencecenter er en del af erhvervsskolen ZBC, hvor vi sammen skaber rammen for møder og konferencer for vores samarbejdspartnere.
Konferencecentret har til dagligt et tæt samarbejde med skolens elevhotel, international afdeling, uddannelsesadministration samt andre servicefunktioner så som Food hall, restaurant og rengøring.
Du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver indenfor konferenceadministration.
Arbejdsopgaverne kan være:
- Kontakt til kursister/elever og konferencekunder herunder udenlandske kunder.
- Booking af interne og eksterne kunder, bestilling af forplejning, fakturering, ind- og udtjekning af gæster.
- Varetagelse af diverse ad hoc opgaver.
- Koordinere konferencer i huset samt på ZBCs andre lokaler.
ZBC har i en årrække digitaliseret undervisningen og administration, herunder automatisering af flere administrative processer. Pt. arbejder vi med læringsmiljøer i forandring, bl.a. implementering af ny teknologi og AI i administrationen. Som konference medarbejder er du automatisk en del af denne proces, samtidig med, at du skal løse de administrative opgaver, der er i en konferenceadministration.
Vi tror på, at du
- Har blik for at yde en god service og give kunden den bedste oplevelse på ZBC
- Har opdateret viden og erfaring med konferenceadministration
- Har et digitalt mindset og stærke IT-kompetencer
- Tør udfordre vaner og traditioner
- Er god til at opbygge relationer, og naturligt indgår i samarbejder på tværs af organisationen
- Er skarp og handler når situationen kræver det
- Har en administrativ erhvervsuddannelse og i gang med eller færdig med en overbygning svarende til minimum en akademiuddannelse eller professionsbachelor indenfor service.
Arbejdet i en konferenceadministration er sæsonpræget og har derfor perioder med større og mindre arbejdsmængder. Arbejdet forudsætter derfor, at du er selvkørende, kan skabe overblik og gå struktureret til dine opgaver.
Kan du se dig selv i ovenstående, så kan vi tilbyde dig
- Et konferencecenter med gode kollegaer, der hjælper hinanden og arbejder sammen på tværs.
- At være en del af et konferenceteam
- Et job med udfordringer og indflydelse på jobindholdet.
- En mangfoldig og alsidig arbejdsplads med mange typer medarbejdere i alle aldre og inden for mange forskellige faggrupper.
- En god balance imellem arbejds- og privatliv.
På ZBC og Skærehallernes Konferencecenter bliver du en del af en arbejdsplads, hvor dine opgaver og din dagligdag foregår sammen med mange talentfulde og engagerede kolleger, der med hver sin faglighed bidrager til, at vores mere end 6.000 årselever og kursister dagligt får en god faglig og social oplevelse.
Det er en styrke at have kollegaer med forskellige faglige og personlige baggrunde, og derfor vil du opleve, at vi hver dag arbejder for at spille hinanden gode og at samskabelse på tværs af fagligheder er en stor del af vores hverdag og DNA på ZBC – og dermed udgør en del af det forpligtende fællesskab.
Ansættelse
Der er tale om fastansættelse på deltid på gennemsnitligt 25 timer om ugen. Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. november 2026. Der forventes løbende afholdelse af ansættelsessamtaler.
Ansættelsen er på ZBC, og dit tjenestested vil som udgangspunkt være på Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde.
I onboardingperioden fra den 1. november 2026 og frem til januar 2027 vil de 25 timer være placeret i tidsrummet kl. 07:45 til 15:30 på alle hverdage. Efter denne periode vil arbejdstiden som udgangspunkt være fra kl. 10:30 – 15:30 mandag til torsdag og fra kl. 07:45 – 12.45 om fredagen. Der kan forekomme enkelte aften- og weekendvagter hen over året.
Skolen holder ferielukket i sommerferien uge 28-29 og 30 hvor det forventes at der afholdes ferie.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt organisationsaftale for HK Stat.
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Ansøgning
Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt evt. relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.
Vi skal have din ansøgning senest den 1. september 2026. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende i ansøgningsperioden, men beslutning om ansættelse træffes først efter ansøgningsfristens udløb.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Ved ansættelse lægger vi alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Gitte Fuglsang, Leder af kursus- og uddannelsesadministrationen på ☎ 4172 1011, ✉️ [email protected] eller Administrationschef Jeanette E. Jacobsen på ☎ 2519 3839, ✉️ [email protected]
Hvem er vi
Hos ZBC får du over 1.000 kolleger. Vi har et af Danmarks bredeste udbud af erhvervsuddannelser, HHX, HTX og 10. klasse. Vi har over 6.000 årselever og skoler i 8 byer på tværs af Sjælland.
Hos ZBC har vi et stort udvalg af kurser og efteruddannelse til erhvervslivet. Vi er kendetegnet på høj kvalitet og et nært samarbejde med det erhvervsliv, som vi uddanner til.
Bliv klogere på zbc.dk og kurser.zbc.dk og følg os på LinkedIn, Facebook, Instagram og YouTube.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

