Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger sygeplejersker til Regionssygehuset i Qaqortoq i 2027

Det Grønlandske Sundhedsvæsen



Har du lyst til at arbejde i et spændende og alsidigt sundhedsvæsen med stor faglig bredde og ansvar?
Så har du nu muligheden for at blive en del af Regionssygehuset i Qaqortoq.

Vi søger engagerede, fleksible og fagligt dygtige sygeplejersker til vikariater i sengeafdelingen og ambulatoriet.

Vi tilbyder vikariater af 3-6 måneders varighed med mulighed for tiltrædelse efter aftale.

Om stillingen
Som sygeplejerske bliver du en del af et engageret tværfagligt team, hvor samarbejde, faglighed og selvstændighed er nøgleord. Du får en varieret arbejdsdag med stor indflydelse og mulighed for at udvikle dine kompetencer.

Ambulatoriet
I ambulatoriet vil dine arbejdsopgaver blandt andet omfatte:

  • Telefonisk visitering
  • Sygeplejekonsultationer
  • Varetagelse af skadestuefunktionen
  • Tæt tværfagligt samarbejde med læger i forbindelse med konsultationer

Sengeafdelingen
I sengeafdelingen er du sammen med dine kolleger ansvarlig for at planlægge, koordinere og udføre sygeplejen til indlagte patienter.

I aften- og weekendvagter deltager sygeplejerskerne desuden i visitering af byens borgere samt varetagelse af skadestuefunktionen. Du vil derfor få en spændende hverdag med både indlagte og ambulante patienter, hvor din faglige vurdering og selvstændighed er afgørende.

Arbejdstid
Stillingen omfatter primært dag- og aftenvagter. Nattevagter forekommer kun sjældent, da de som udgangspunkt dækkes af sundhedsassistenter.

Der arbejdes som udgangspunkt hver anden weekend.

Derudover indgår du i rådighedsvagt fra hjemmet ca. 4-6 gange om måneden.

Om Regionssygehuset i Qaqortoq
Regionssygehuset har 21 sengepladser og modtager patienter fra både Qaqortoq og regionens bygder.

Du bliver en del af et mindre regionssygehus med stor faglig bredde, hvor vi behandler alle patientgrupper – fra nyfødte til ældre. Hverdagen er alsidig og byder på stort ansvar, tæt tværfagligt samarbejde og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Har du en diplom-, master- eller kandidatuddannelse, ydes der honorering i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdstidsnormen i Grønland er på 40 timer ugentligt.

Til regionssygehuset, er der tilknyttet 7 bygder, hvorfra regionssygehuset også modtager patienter.

Vi tilbyder:

  • God introduktion til et bredt fagligt spektrum
  • En dagligdag, med mangeartede opgaver
  • God mulighed for at arbejde med hele patientens situation
  • Et lille sygehus, med et godt tværfagligt samarbejde hvor vi hjælper hinanden.
  • Arbejde et sted, hvor arbejdssproget er dansk, men kulturen anderledes

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Kan lide at arbejde alsidigt og selvstændigt
  • Formår at bevare overblikket i pressede situationer
  • Kan lide nye udfordringer og tager det med godt humør

Om os:

  • Et regionssygehus, der vægter det tværfaglige
  • Vi er gode til at modtage nye kolleger også selvom de ansættes i en anden funktion.
  • Et regionssygehus med mange funktionsområder. Vi er ca. 60 ansatte.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 4. januar 2027 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 30. november 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved oversygeplejerske Theodora Paviasen på tlf. (+299) 64 22 11 eller [email protected] eller chefsygeplejerske Anniita Lund Lynge på tlf. (+299) 64 22 11 eller på e-mail: [email protected]

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Grønlandske Sundhedsvæsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi tilbyder spændende vikariater og faste stillinger til sundhedsfagligt personale.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3092368//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT