Administrativ medarbejder til Klinisk Farmaci, Østsjælland og Øerne - Roskilde/Køge
Region Sjælland
Struktur, koordination og service er nøgleordene i en nyoprettet stilling på Sygehusapoteket i Region Sjælland. Vær med fra start, når vi opbygger enheden, der sammen med hospitalerne skal sikre, at opgaverne i Sundhedsrådet udføres med høj kvalitet og til gavn for borgerne.
Sygehusapotekets enhed i Klinisk Farmaci vil fra 1. januar 2027 betjene Sundhedsråd Østsjælland og Øerne, og vi er gået i gang med de tilpasninger og forandringer, der skal til for at understøtte sundhedspersonalet i at give borgerne den bedste behandling.
Så har du stærke administrative og kommunikative kompetencer, har du lyst til at gøre en forskel for patienter og kan du lide at arbejde tværfagligt og indgå i et velfungerende team? Så kom og bliv en del af vores fagligt stærke fællesskab, hvor der er højt til loftet og plads til det gode kollegaskab i en travl og spændende hverdag.
Din baggrund er ikke afgørende - det er dine kompetencer derimod, men har du erfaring indenfor sundhedsvæsenet, eller har en uddannelse som eksempelvis farmakonom eller sundhedsadministrativ koordinator, vil det selvfølgelig være et plus.
Patientnært arbejde med fokus på kvalitet og udvikling
I Klinisk Farmaci arbejder farmakonomer og farmaceuter side om side med sundhedspersonale på hospitalerne for at sikre, at patienterne får den mest optimale og sikre medicin.
I Medicinservice er vores vigtigste opgave at sørge for, at hospitalsafdelingerne har de rigtige lægemidler på hylderne og ved dispensering og administration har farmakonomerne et tæt samarbejde med afdelingernes læger og sygeplejersker om at sikrer, at patienterne får den rigtige medicin – både under indlæggelse og når de udskrives fra hospitalet.
Vores farmaceuter understøtter sundhedspersonalet med valg af lægemidler og medicingennemgang med dosisjustering, skift af lægemiddel og seponering af behandling samt undervisning i stort og småt.
Vi har brug for en kollega, der kan understøtte ledelsesteamet i Østsjælland og Øerne og sætte drift og udvikling i system ved at bidrage med administrative opgaver, der letter overblik og sikrer fremdrift i hverdagen.
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt og spændende job i en afdeling i udvikling
- Fleksibilitet og alsidighed i opgaverne og arbejdsdagen
- Gode, engagerede og fagligt dygtige kollegaer, som prioriterer samarbejde højt og vil sikre dig en god oplæring
- Et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi lægger vægt på videndeling og gensidig anerkendelse
- Et job på fuld- eller deltid på hverdage med mulighed for flekstid
Vi leder både efter faglige og personlige kompetencer, og du må gerne:
- Have et godt overblik og være løsnings- og serviceorienteret
- Have blik for at få stort og småt til at fungere i hverdagen
- Trives med systemer og struktur og kunne tilrettelægge og prioritere egne opgaver
- Kunne arbejde i teams og samtidig trives med selvstændige administrative opgaver
- Have gåpåmod og evnen til at acceptere, at hverdagen på et sygehusapotek er omskiftelig og byder på mange ad hoc-opgaver.
- Være god til at opbygge relationer og have gode kommunikationsevner
- Have et godt humør, der kan kan bidrage til at hver dag bliver en god dag
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af
- Føre vagtplan, ferieplaner og øvrige HR-relaterede administrative opgaver
- Ajourføring og redigering af Instrukser
- Ansvar for kommunikation på diverse hjemmesider
- Indkøb af forbrugsvarer til kontoret
- Indkalde og arrangere interne møder og understøtte apoteket administrativt i den Lokale Lægemiddelkomité
- Diverse ad hoc opgaver, herunder understøttelse af ledelsesteamet med både administrative og faglige opgaver iht. dine kompetencer
- Hjælpe afdelingerne med at indhente udleveringstilladelser på særlig medicin
Vi har en dynamisk hverdag, hvor arbejdsopgaverne ændrer sig løbende efter hospitalsafdelingernes behov, og derfor er det centralt, at du trives med forandringer.Dine arbejdsopgaver skal blandt andet sikre, at dine kolleger, kan bruge endnu mere tid tæt på sundhedspersonalet og patienterne.
Mere om Sygehusapoteket og enheden for Klinisk farmaci, Østsjælland og Øerne
Den 1. januar 2027 bliver Region Øst en realitet, og her fusionerer Sygehusapoteket med vores gode kolleger i Region Hovedstaden. Samtidig opsplittes den nuværende enhed for Klinisk farmaci i Region Sjælland i to enheder, der skal betjene hvert deres Sundhedsråd. Du lander således midt i nye tider, hvor vi forbereder os til nye kollegaskaber, opgaver og geografier.
Enheden vil således betjene Sjællands Universitetshospital i Køge, Roskilde og Nykøbing Falster. Enheden har medarbejdere på alle hospitaler. Dit arbejdssted vil i første omgang blive i vores lokaler i Roskilde indtil vi i løbet af 2027 flytter til nye lokaler i Køge. Du får en kollega, der løser de samme opgaver som dig, i det andet sundhedsråd.
Lyder det som noget for dig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Chef for Klinisk farmaci, Mikala Havndrup på tlf. 2917 9236. Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
Ansøgningsfrist: d. 23. august 2026
Ansættelsessamtaler: d. 27. august 2026
Tiltrædelse: Stillingen er med tiltrædelse d. 1. oktober 2026 eller snarest muligt og er en fast stilling.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 250 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året.
”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen”
Du kan læse mere om Sygehusapoteket her https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/medicin-og-medicoteknik/sygehusapoteket
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Mikala Holt Havndrup
Email
[email protected]
Stilling
Farmaceutisk Chef
Telefon
57875231
ARBEJDSSTED
Sygehusapotek
QUICKNR.
054181
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
4. august 2026
ANSØGNINGSFRIST
23. august 2026
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. oktober 2026
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

