Nærværende og fagligt stærk pædagog søges til vuggestue
Hjørring Kommune
Nærværende og fagligt stærk pædagog søges til vuggestue
Om os
Børnehuset Bjergene er et hus fyldt med liv, nysgerrighed og fællesskab. Her møder børnene nærværende voksne, der hver dag arbejder for at skabe trygge rammer, stærke relationer og udviklende læringsmiljøer.
Vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de oplever sig som værdifulde deltagere i fællesskabet. Derfor arbejder vi med et ressourceorienteret børnesyn, hvor vi møder børnene med anerkendelse, positive forventninger og respekt for deres perspektiver.
I Bjergene er legen omdrejningspunktet for børnenes hverdag. Gennem leg, bevægelse, udforskning og gode relationer understøtter vi børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vores læringsmiljøer udvikles løbende med afsæt i børnenes interesser, behov og deltagelsesmuligheder.
Vi er en arbejdsplads, hvor faglig refleksion, samarbejde og udvikling prioriteres højt. Vi arbejder med ICDP, KVALID og det nye børnesyn, og som DGI-certificeret institution har vi et særligt fokus på bevægelse og motorik som en naturlig del af hverdagen.
Hos os bliver du en del af et engageret kollegafællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og sammen arbejder for at skabe de bedste betingelser for børnene.
Om stillingen
Vi søger en engageret pædagog til vores vuggestue på 34 timer ugentligt.
Vuggestuen er organiseret i to aldersintegrerede teams, Kastanjen og Grankoglen, hvor samarbejde, faglig refleksion og fælles ansvar er centrale elementer i hverdagen. Du bliver en del af en
medarbejdergruppe, der brænder for at skabe udviklende børnemiljøer og møde hvert enkelt barn med anerkendelse, omsorg og positive forventninger.
Hos os får du mulighed for at sætte dit præg på det pædagogiske arbejde og bidrage til udviklingen af læringsmiljøer, aktiviteter og hverdagsrutiner. Vi arbejder med udgangspunkt i ICDP, hvor relationen mellem barn og voksen ses som grundlaget for trivsel og udvikling.
Vi ønsker os en kollega, som:
- Ser ressourcer og muligheder hos det enkelte barn.
- Har fokus på at skabe nærværende relationer og trygge fællesskaber.
- Er nysgerrig, engageret og aktivt deltagende i børnenes leg og aktiviteter.
- Trives i et hus, hvor samarbejde og fælles ansvar vægtes højt.
- Reflekterer over egen praksis og bidrager til faglig udvikling.
- Møder børn, forældre og kolleger med åbenhed, respekt og god kommunikation.
- Har lyst til at arbejde med bevægelse og motorik som en naturlig del af den pædagogiske praksis.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på kvalitet i dagtilbuddet.
- Engagerede kolleger, der hjælper hinanden og værdsætter et godt arbejdsmiljø.
- Mulighed for faglig sparring, udvikling og medindflydelse.
- En organisation, der arbejder med KVALID og det styrkede fokus på kvalitet og børnesyn.
- En hverdag præget af nærvær, leg, læring og stærke børnefællesskaber.
- En ledelse, der vægter dialog, tillid og samarbejde.
Sammen om Kerneopgaven
Læs mere om Sammen om kerneopgaven her
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder, Henriette Lund på tlf.: 21 66 97 80
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.
Ansøgningsfrist den 21. august 2026
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Søg stillingen".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist: d. 21. august 2026
Afdeling: Skagensvej 137, 9800 Hjørring
Lokation: Skagensvej 133-137
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

