Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Analytiske, talstærke og politisk interesserede studenter til Politik & Presse hos Lederne

Lederne



Er du entusiastisk omkring analysearbejde? Interesserer du dig for samfundsøkonomi og den politiske dagsorden? Så er du måske vores nye studentermedarbejder i Politik & Presse
Vi søger to talstærke studentermedarbejdere med politisk interesse, som har motivation for at bidrage til afdelingens analyser og politiske arbejde. Du bliver enten en del af team Analyse og økonomi eller team Klima, Uddannelse & Ligestilling.

Dine arbejdsopgaver
Som student vil du bidrage til politikudviklings- og analysearbejdet i tæt samarbejde med kollegaerne i teamet. Dine arbejdsopgaver vil derfor være varierende og også omfatte data- og figurarbejde, research og analyse samt bidrag til politikudvikling. Du kommer også til at arbejde med vores medlemsundersøgelser, hvor vi tester vores politik og mærkesager på vores medlemmer.

Sammen med vores andre studentermedarbejdere vil du arbejde med projekter og opgaver på tværs af Politik og Presse området, indenfor arbejdsmiljø, beskæftigelse, uddannelse, AI mm. samt samarbejde med vores kollegaer i presseteamet.

Du får mulighed for at få faglig og personlig udvikling i et kreativt, højt fagligt miljø med fleksible rammer, en flad organisation og tæt samarbejde med alle vores omkring 20 dygtige kollegaer i Politik Presse.

Om dig
Først og fremmest er det vigtigste for os, at du er motiveret til at lære og blive en del af vores teams. Vi håber du vil bidrage med nysgerrighed, ansvarlighed og højt engagement.

Du er i gang med din bachelor- eller kandidatuddannelse inden for f.eks. økonomi, samfundsfag eller statskundskab. Vi ser gerne, at du har mindst 1 år tilbage af dit studie. Stillingen er 15-20 timer om ugen fordelt på to-tre dage og bliver selvfølgelig tilpasset dit studie og dine eksamensperioder.
Det er en fordel hvis du:

  • Har flair og interesse for tal og analyse og arbejder med en analytisk tilgang til dataarbejde.
  • Er vant til at arbejde struktureret med dine opgaver, har viljen til at arbejde på egen hånd og sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet – selv med korte deadlines.
  • Er god til at sætte dig ind i kompliceret stof, har sans for detaljen og er en god kommunikator, særligt på skrift.
  • Du er en god kollega, der sætter pris på at opbygge gode relationer og at samarbejde på tværs.

Vi tilbyder – Lederne som arbejdsplads:
Du bliver en del af Danmarks største faglige organisation for ledere og er en arbejdsplads med god balance mellem arbejde og privatliv, hvor du vil opleve et arbejdsmiljø der er uformelt og fleksibelt, men stadig yderst dedikeret.

Dertil kommer blandt andet:

  • Meyers kantineordning med stort fokus på bæredygtighed samt mulighed for take away
  • Sportsaktiviteter som yoga, outdoor træning og padel tennis
  • Massageordning, ulykkesforsikring mm.
  • Fredags cafeer, arrangementer med personaleforeningen samt andre sociale aktiviteter.

Om Lederne
Vi går forrest for at skabe en bæredygtig arbejdsplads, hvor vi er både ambitiøse og helt nede på jorden. Hvor vi rummer både det seriøse og det uformelle. Hvor vi er her for hinanden, samtidig med at der er plads til at være der for vores familier. Vi er Danmarks største faglige fællesskab for ledere. Og i en tid fuld af udfordringer går vi på arbejde for at gøre en verden til forskel.

Vi arbejder bevidst med diversitet og inklusion og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap fysisk som psykisk, kønsdiversitet, seksualitet, politisk tilhørsforhold m.v., at søge stillingen.

Interesseret?
Send dit CV og et par linjer om din motivation for stillingen snarest muligt og senest den 21. august. Vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål, så kontakt endelig, analysechef Tina Honoré Kongsø på [email protected] eller tlf. 5050 3846 eller politisk chef for klima, uddannelse og ligestilling, Lars Bo Henriksen på [email protected] eller tlf. 2360 4774.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: d. 21. august 2026

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lederne



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lederne

Hovedkontor: Vermlandsgade 65, 2300 København S

Vi er Danmarks største faglige organisation og a-kasse for ledere, og med mere end 135.000 medlemmer har vi et dybdegående kendskab til din hverdag som leder.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3093768//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT