Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Filialklinikleder med klinisk funktion søges til Holbæk Kommunale Tandpleje

Holbæk Kommune



Vil du være med til at skabe en stærk hverdag for både medarbejdere og patienter?
I Tandplejen i Holbæk Kommune søger vi en engageret tandlæge, der har lyst til at kombinere klinisk arbejde med ledelse, med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Som filialklinikleder får du en central rolle i den daglige drift af vores to satellitklinikker i Tølløse og Jyderup, samtidig med at du fortsat har egne patienter og bevarer den tætte kontakt til det kliniske arbejde.

Stillingen er på 21 timer om ugen og er fordelt på én dag med ledelses- og administrative opgaver og to kliniske dage ved stolen. Du bliver en del af tandplejens ledergruppe og får mulighed for at sætte dit præg på både den daglige drift og den fortsatte udvikling af Tandplejen i Holbæk Kommune.

Om Tandplejen i Holbæk Kommune
Tandplejen i Holbæk Kommune består af omkring 60 engagerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe sunde smil hos godt 18.000 børn og unge.

Vi er i en spændende udvikling. En ny central tandklinik er under opførelse, og vi arbejder målrettet med høj faglig kvalitet, stærke arbejdsfællesskaber og en drift, der giver de bedste rammer for både patienter og medarbejdere.

Hos os tror vi på, at de bedste resultater skabes gennem nærværende ledelse, høj faglighed og et stærkt samarbejde på tværs af hele tandplejen.

En lederrolle tæt på hverdagen
Som filialklinikleder bliver du den daglige leder på vores satellitklinikker i Tølløse og Jyderup. Du bliver en synlig og nærværende leder, der skaber retning, understøtter medarbejderne og bidrager til en velfungerende hverdag.

Du arbejder tæt sammen med overtandlægen og den øvrige ledergruppe og får en vigtig rolle i at omsætte beslutninger til en velfungerende drift tæt på medarbejderne.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • daglig ledelse af medarbejderne på de to satellitklinikker
  • planlægning, koordinering og opfølgning på den daglige drift
  • understøttelse af trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø
  • faglig sparring og støtte til medarbejderne i hverdagen
  • deltagelse i udviklings- og kvalitetsarbejde samt implementering af nye arbejdsgange
  • medansvar for en effektiv udnyttelse af klinikkernes kapacitet og gode patientforløb
  • klinisk patientbehandling to dage om ugen.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet tandlæge med ret til selvstændigt virke
  • har et solidt fagligt fundament og trives med klinisk arbejde
  • har interesse for ledelse og motiveres af at skabe gode rammer for dine kolleger
  • arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når hverdagen er travl
  • er synlig, nærværende og god til at skabe relationer
  • kommunikerer tydeligt og møder både patienter og kolleger med respekt og engagement
  • ønsker at bidrage aktivt til udviklingen af Tandplejen i Holbæk Kommune.

Har du allerede ledelseserfaring, er det en fordel – men det vigtigste er, at du har lysten og motivationen til at udvikle dig som leder. Vi sørger for den nødvendige sparring og støtte, så du får de bedste betingelser for at lykkes i rollen.

Vi tilbyder
Hos os får du en spændende lederstilling, hvor du fortsat kan bruge dine kliniske kompetencer.

Vi tilbyder blandt andet:

  • en varieret hverdag med både ledelse og klinisk arbejde
  • stor indflydelse på den daglige drift og udviklingen af vores satellitklinikker
  • tæt samarbejde og sparring med overtandlægen og den øvrige ledergruppe
  • engagerede og dygtige kolleger med høj faglighed
  • gode muligheder for både faglig og ledelsesmæssig udvikling
  • en arbejdsplads præget af tillid, samarbejde og et fælles ønske om at skabe de bedste patientforløb.

Arbejdstid
Stillingen er på 21 timer om ugen, fordelt på én dag med ledelses- og administrative opgaver og to kliniske arbejdsdage.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Leder af tandplejen Johan E. Poulsen, tlf. 72 36 89 55.

Ansøgningsfrist og samtaler
Din motiverede ansøgning, inklusive eksamensbevis, CV samt andre relevante bilag, skal være os i hænde senest den 21. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 35 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Lokation:
Tølløse

Stillingstype:
Deltid

Ansøgningsfrist:
21. august 2026

Ansættelsesdato:
1. oktober 2026

Kontakter:
Johan Elmelund Poulsen
[email protected]

72368955

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holbæk Kommune

Hovedkontor: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3094107//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT