Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Tandlæge til barselvikariat - søges til Holbæk Kommunale Tandpleje

Holbæk Kommune



Vil du være med til at skabe sunde smil og gøre en forskel for børn og unge?
Tandplejen i Holbæk Kommune søger en engageret tandlæge til et barslesvikariat på 21 timer om ugen med tiltrædelse 1. oktober 2026.

Vi søger en tandlæge, der har lyst til at blive en del af en tandpleje med høj faglighed, engagerede kolleger og et stærkt fokus på samarbejde. Uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring, får du en grundig introduktion og gode muligheder for faglig sparring og udvikling.

Om Tandplejen i Holbæk Kommune
Tandplejen i Holbæk Kommune består af omkring 60 engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe sunde smil hos omkring 18.000 børn og unge.

Vi er i en spændende udvikling, hvor en ny central tandklinik er under opførelse. Samtidig arbejder vi målrettet med høj faglig kvalitet, stærke arbejdsfællesskaber og en drift, der giver de bedste rammer for både patienter og medarbejdere.

Hos os tror vi på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, faglig nysgerrighed og et fælles ønske om at udvikle tandplejen.

En hverdag med faglighed, samarbejde og variation
Som tandlæge bliver du en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og specialtandlæger arbejder tæt sammen om at skabe de bedste patientforløb.

Du får mulighed for at arbejde selvstændigt med egne patienter, samtidig med at du altid har kolleger tæt på til sparring og videndeling.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:

  • undersøgelse, diagnostik og behandling af børn og unge
  • forebyggelse og sundhedsfremmende arbejde
  • behandling med fokus på høj faglig kvalitet og trygge patientforløb
  • tæt samarbejde med tandplejere, klinikassistenter og specialtandlæger
  • aktiv deltagelse i den fortsatte udvikling af tandplejen.

Vi forestiller os, at du

  • har interesse for børne- og ungetandplejen
  • kommunikerer tydeligt og skaber tillid hos børn, unge og deres forældre
  • arbejder selvstændigt, struktureret og med høj faglig kvalitet
  • trives i et tværfagligt samarbejde og deler gerne din viden med kolleger
  • har fokus på forebyggelse og sundhedsfremme
  • er positiv, fleksibel og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Både nyuddannede og erfarne tandlæger er meget velkomne til at søge.

Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en tandpleje, hvor faglighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd.

Vi tilbyder blandt andet:

  • et spændende barslesvikariat med stor variation i arbejdsopgaverne
  • engagerede og hjælpsomme kolleger med høj faglighed
  • grundig introduktion og tæt faglig sparring
  • gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • en arbejdsplads præget af tillid, samarbejde og høj kvalitet
  • mulighed for at være med til at præge udviklingen af fremtidens kommunale tandpleje.

Vi arbejder med afsæt i den anerkendende tilgang og principperne i den motiverende samtale. Derfor lægger vi vægt på, at du har lyst til at skabe trygge relationer og god dialog med både børn, unge og deres familier.

Arbejdssted
Dit primære arbejdssted vil være på en af vores klinikker i Holbæk. Du skal dog være indstillet på, at der kan være behov for arbejde på flere af tandplejens klinikker.

Arbejdstid
Barselsvikariatet er på 21 timer om ugen, fordelt på 41 arbejdsuger, med tiltrædelse 1. oktober 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist og samtaler
Din motiverede ansøgning, inklusive eksamensbevis, CV samt andre relevante bilag, skal være os i hænde senest den 21. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler I uge 35 2026.

For yderligere oplysninger kontaktes leder af Tandplejen Johan E. Poulsen, tlf. 72 36 89 55.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Lokation:
Holbæk

Stillingstype:
Deltid

Ansøgningsfrist:
21. august 2026

Ansættelsesdato:
1. oktober 2026

Kontakter:
Johan Elmelund Poulsen
[email protected]

72368955

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holbæk Kommune

Hovedkontor: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3094108//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT