Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Vi styrker vores intensive kapacitet – vil du være en del af H5?

Region Syddanmark


Intensiv Neonatal H5 på OUH søger sygeplejersker til faste stillinger
Brænder du for høj faglighed, intensiv sygepleje og et speciale, hvor du hver dag gør en forskel for de mindste patienter og deres familier?

På Intensiv Neonatal H5 søger vi nye kolleger, der har lyst til at specialisere sig i intensiv sygepleje til for tidligt fødte og kritisk syge nyfødte børn. Uanset om du kommer med erfaring fra neonatal-, intensiv- eller pædiatrisk sygepleje – eller blot har lyst til at lære et nyt speciale – tilbyder vi en grundig oplæring og et stærkt fagligt fællesskab.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer med tiltrædelse den 1. november 2026 eller efter aftale. Vi er fleksible i forhold til timetal.

Et højt specialiseret speciale
H5 er en intensiv neonatalafdeling med syv sengepladser. Vi behandler ekstremt for tidligt fødte børn, kritisk syge nyfødte samt børn med abdominalkirurgiske lidelser.

Vi er omkring 50 engagerede sygeplejersker, som sammen skaber et stærkt fagligt miljø præget af videndeling, udvikling og samarbejde. Hos os arbejder nyuddannede og meget erfarne kolleger side om side, og vi hjælper hinanden med at udvikle os – hver dag.

Vi samarbejder tæt med læger og øvrige faggrupper og arbejder ud fra en familiecentreret tilgang, hvor forældrene er en aktiv del af plejen. Vores praksis er inspireret af NIDCAP-principperne, og vi har fokus på både barnets udvikling og familiens trivsel.

Arbejdet indebærer høje følelsesmæssige krav. Derfor prioriterer vi også et arbejdsmiljø med omsorg, åbenhed og plads til hinanden.

En tryg start – og gode udviklingsmuligheder
Vi ved, at intensiv neonatal sygepleje kræver tid at lære.

Derfor tilbyder vi et struktureret introduktionsforløb på otte uger, tilpasset dine erfaringer og kompetencer. Du bliver en del af et læringsmiljø med tæt sparring, supervision og støtte fra erfarne kolleger. Samtidig er vi i gang med at styrke oplæringen yderligere med en sygeplejerske med særligt ansvar for introduktion og uddannelse.

Du bliver introduceret til specialet gennem undervisning, temadage og klinisk oplæring. Efter cirka tre måneder gennemfører du afdelingens respiratorkursus og opnår kompetencer inden for respiratorbehandling.

Efter cirka to års erfaring får du mulighed for at blive en del af afdelingens transportteam og deltage i transport af kritisk syge nyfødte på tværs af regionen.

Arbejdsliv med fleksibilitet
Du har stor indflydelse på din arbejdsplan gennem HosInfo, hvor vi sammen forsøger at skabe den bedst mulige balance mellem afdelingens behov og dine ønsker.

Da vi er en intensiv afdeling med ens bemanding hele døgnet, vil en stor del af dine vagter ligge om aftenen, natten og i weekender.

Vi arbejder enten:

  • 8-timers vagter med arbejde hver 2. weekend, eller
  • 12-timers vagter med arbejde hver 3. weekend.

Vi søger dig, der

  • er autoriseret sygeplejerske
  • gerne har erfaring fra intensiv-, neonatal- eller pædiatrisk sygepleje, men det er ikke et krav
  • har lyst til at specialisere dig inden for intensiv neonatal sygepleje
  • trives med både akutte situationer og længerevarende patientforløb
  • ønsker at kombinere højteknologisk intensiv behandling med nærværende og familiecentreret pleje
  • er nysgerrig, engageret og motiveret for at lære nyt
  • arbejder ansvarligt, er bevidst om egne kompetencer og bidrager positivt til samarbejdet
  • har interesse for avanceret udstyr og er sikker i medicinregning
  • er indstillet på skiftende vagter med cirka halvdelen af arbejdstiden i aften-, nat- og weekendvagter.

Har vi vakt din interesse?
Hvis du har lyst til at blive en del af et engageret team med høj faglighed, stærkt kollegaskab og gode udviklingsmuligheder, vil vi meget gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker at komme forbi, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Line Juul Kristensen
Telefon: 21 69 57 22
E-mail:

Ansøgning
Send din ansøgning elektronisk via HR Manager.

Ansøgningsfrist: 25. september 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 28. september 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Sundhedskartellet - overenskomst 32.17.1.

Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Region Syddanmark anvender tre måneders prøvetid ved førstegangsansættelse.

OUH er en røgfri arbejdsplads.

Ved ansættelse indhentes børneattest efter gældende regler og med dit samtykke.

Afdeling: H.C. Andersen Børne- og Ungehospital

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37 timer/uge

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: d. 25. september 2026



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3094156//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT