Studentermedhjælper til kommunikation og SoMe for det Boligsociale partnerskab i Køge
Boligselskabet Sjælland
Boligselskabet Sjælland søger en skarp og initiativrig studentermedhjælper, som skal være med til at drive sociale medier og kommunikationen for den boligsociale helhedsplan i Køge. Helhedsplanen bygger på et strategisk partnerskab mellem flere boligselskaber og Køge kommune, hvor fællesskab, deltagelse i foreningslivet, uddannelses og jobindsatser samt ”nær sundhed” er med til at styrke livskvalitet og sammenhængkraft.
Du bliver en del af det boligsociale sekretariat og får en hverdag tæt på livet i de almene boligområder. Vi søger dig, der kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og omsætte det, der sker gennem vores partnerskaber og projekter, til indhold og kommunikation, der engagerer, får folk til at føle sig inviteret og giver lyst til at være med.
ET FLEKSIBELT STED, HVOR DU KAN UDVIKLE DIG
Det er en rolle med ansvar og gode muligheder for at udvikle dig fagligt. Du får plads til at byde ind med idéer og er med til at forme, hvordan det boligsociale partnerskab bliver oplevet og forstået af beboere, besøgende, frivillige og samarbejdspartnere.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og agere proaktivt. Vi lægger vægt på, at du har lyst til at tage ansvar og udvikle dig undervejs. Som studentermedhjælper hos os skal der være plads til at prøve ting af og få erfaringer, som du kan trække på i din fagprofessionelle fremtid.
Din arbejdstid og studietid skal passe sammen. Vi tilbyder fleksibilitet og tillid til din arbejdstilrettelæggelse.
DINE OPGAVER OMFATTER:
- planlægning, produktion og publicering af content til sociale medier, nyhedsbrev, website og aktivitetskalender
- drift af sociale medier, community management og dialog med følgere
- udarbejdelse af plakater, opslag og andet analogt kommunikationsmateriale
- indsamling af foto, video og historier fra aktiviteter i Havehuset
- understøttelse af kampagner, mobilisering og synlighed omkring aktiviteter i huset
- medierapportering og opfølgning på kommunikationsindsatsen
Som en del af ovenstående forventer vi, at du har lyst til og mod på at deltage ved events og projekter omkring vores kerneopgaver, for at få det bedst mulige udgangspunkt for at bringe historierne videre.
VI FORESTILLER OS, AT DU:
- studerer kommunikation, film- og medievidenskab, journalistik, marketing eller andet, som du kan sætte i relation til stillingsbeskrivelsen og har mindst tre år tilbage af dit studie
- har blik for, hvad der virker på sociale medier og lyst til at arbejde med content fra idé til publicering
- har mod på at arbejde med foto, video og redigering
- har styr på opsætning i Canva
- har et kreativt mindset og en systematisk, effektiv og ansvarsfuld tilgang til opgaveløsning
HOS OS FÅR DU MERE END BARE ET JOB
Hos os bliver du en del af et team med høj faglighed, stærkt kollegaskab og smittende godt humør – i en organisation, hvor ordentlighed, samarbejde og trivsel er i fokus. Vi sørger for, at du får en god start. Med et grundigt onboardingforløb bliver du klædt på til både opgaverne og vores organisation. Du får rig mulighed for faglig udvikling og medindflydelse på opgaveløsningen. Her får du en arbejdsdag med mening – hvor du gør en reel forskel og er med til at skabe trygge, attraktive hjem for mange mennesker.
Vil tilbyder ordentlige vilkår og goder, der gør hverdagen lettere:
- Deltidsansættelse på 15 timer om ugen og ansættelse i projektperioden med mulighed for forlængelse
- Ansættelsesvilkår og løn i henhold til overenskomsten mellem Dansk Erhverv og AC
- Fri 1. maj, Grundlovsdag og dagen efter Kristi Himmelfart – med løn
- Gratis frugt og adgang til medarbejderrabatordning gennem LogBuy, der giver rabat på alt fra elektronik og oplevelser til rejser og dagligvarer
- Aktiv personaleforening og sociale arrangementer året rundt
- Fra 2027 er vi en arbejdsplads med røg- og nikotinfri arbejdstid. Vi arbejder allerede nu med en god overgang for medarbejderne, så alle bliver støttet i forandringen.
REKRUTTERINGSPROCES OG KONTAKT
Synes du, at stillingen lyder spændende, så send din motiverede ansøgning og dit CV til os hurtigst muligt – vi gennemgår ansøgninger løbende.
Ansøgningsfristen er søndag den 30.august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 37.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte boligsocial chef Lasse Skov Laursen på tlf. 2339 5301
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

