Studentermedhjælper - økonomi og ledelsessekretariat - til Regionsapoteket Midtjylland
Region Midtjylland
Vil du kombinere dit studie med praktisk erfaring inden for økonomi- og sekretariatsopgaver? Vil du prøve kræfter med offentlig administration tæt på den øverste ledelse i en samfundsvigtig organisation, som spiller en vigtig rolle for mange menneskers medicinske behandling? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Staben på Regionsapoteket Midtjylland.
Du bliver en del af Staben, hvor vi arbejder med administration og sekretariatsbetjening af apotekets øverste ledelse herunder økonomi, HR og kommunikation. Vi er en lille stab med specialister inden for forskellige fagområder, som har et tæt samarbejde i dagligdagen. Vi har høj faglighed, god sparring og en uformel tone med nysgerrighed og positiv tilgang til opgaverne og hinanden. Vi stræber efter psykologisk tryghed, hjælper hinanden og finder de gode løsninger sammen.
Dine arbejdsopgaver
Du får opgaver i den daglige drift inden for både økonomi, kommunikation, administration og ledelsesbetjening. Det kan fx. være:
• Hjælpe med mødeindkaldelser, bestillinger og koordinering
• Hjælpe med kommunikation og præsentationer
• Bogføring af varefaktura og kontering af omkostningsbilag
• Etablere og vedligeholde forskellige oversigter
• Behandling af leverandøroprettelse og rykkere
• Hjælpe til dataudtræk og –bearbejdning
Vi er en organisation i løbende udvikling, så opgaverne ændrer sig, og nye opgaver kan komme til.
Bliv en del af teamet
Du får en række dygtige og gode kolleger, som er klar til at oplære dig i dine opgaver. Vi forventer til gengæld, at du engageret, lærenem og kan arbejde selvstændigt.
Ud over at have interesse for økonomi, administration og sekretariatsbetjening, så er det også vigtigt, at du både kan formulere dig godt på skrift og har en god talforståelse. Du mestrer selvfølgelig det digitale og kan sætte dig ind i vores IT-systemer.
Det er en forudsætning, at du er i gang med en længere videregående uddannelse fx i et økonomisk eller samfundsvidenskabeligt studie, eller en professionsbachelor i administration.
Passer godt til studielivet
Tidligere studentermedhjælpere har bl.a. udtalt, at de har lært meget, at de føler sig som en del af teamet, og at de fleksible arbejdstider passer godt sammen med studiet. Ud over oplæring i de konkrete arbejdsopgaver får du her viden om sundhedssektoren som en spændende og meningsfuld arbejdsplads og et indblik i det administrative maskinrum.
Regionsapoteket Midtjylland sikrer sammenhæng og kvalitet i borgernes medicinske behandling i hele regionen. Vi har en årlig omsætning på cirka 2,7 mia. kr. (herunder indtægtsdækket virksomhed) og er i alt 450 kolleger med engagement og høj faglighed, primært inden for farmaci og lægemiddelproduktion. Vi arbejder målrettet på at imødekomme fremtidens behov i sundhedsvæsenet og bidrager til hospitalernes drift og borgernes behandling gennem både produktion og forsyning af lægemidler i hele regionen. Læs om Regionsapoteket Midtjylland her.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 10 timer om ugen fordelt på to dage eller efter nærmere aftale og med mulighed for hjemmearbejdsdage, når opgaverne tillader det.
Din løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst med forventet tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter. Arbejdsstedet er Regionsapotekets hovedbygning på Palle Juul-Jensens Boulevard 240, 8200 Aarhus N.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen og vores stab, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Signe Valsgaard Bechmann (tlf. 3060 5777) eller økonomikonsulent Alice Pedersen (tlf. 5164 9570).
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 6. september 2026, og vi afholder samtaler umiddelbart herefter.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Afdeling: Regionsapoteket, Staben
Ansøgningsfrist: 06 September 2026
Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard, 240, 8200, Aarhus
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

